Forbinder I også ferien med afslapning, charmerende rammer og sand mellem tæerne? Så lever dette rummelige sommerhus helt op til jeres forventninger. Med fire værelser og et lyst opholdsmiljø er her masser af plads til familie og venner, og med gåafstand til stranden kan I glæde jer til skønne minder i Nostrup.
I befinder jer i et fredelig, naturrigt område nær Kalundborg ikke langt fra kysten, hvor I kan slappe af på den fine sandstrand, dyppe kroppen i det svalende vand og nyde solens kærtegn på kinderne. Tag også på opdagelse på det flotte Røsnæs, eller besøg Kalundborg Golfklub tæt ved, hvor I kan træne handicappet. Tilmed er der ikke langt til indkøbsmuligheder eller Kalundborg.
Hjemme på matriklen kan hyggen fortsætte på den overdækkede terrasse med en kold forfriskning i hånden, mens børnene indtager græsplænen med boldspil og leg. I kan også tage en omgang kroket, inden forberedelserne til grillmaden.
Det dejlige førstehåndsindtryk videreføres inden døre i det indbydende opholdsmiljø, hvor lyset strømmer ind gennem sprossevinduerne. Tænd op i brændeovnen for at skabe ekstra stemning på en køligere sommerdag, mens tilbehøret til maden klargøres i det enkle vinkelkøkken. Når det er tid til at gå til ro, kan I fordele jer på fire værelser, og med to badeværelser er der ingen kø til tandbørstningen. Det ene badeværelse har sågar et hjørnebadekar og videre adgang til et disponibelt rum med en vaskemaskine.
Skal jeres kommende ferier afholdes her? Ring allerede i dag for at få en fremvisning. Vi står altid klar med råd og vejledning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.