Stor renovering foretaget i ejers tid. Kom og kig, og se på mulighederne på dette dejlige sted.
I et fredeligt område med rigt dyreliv og i cykelafstand til stranden, er dette sommerhus beliggende, opført i gasbeton og beklædt med træ, belagt med stålprofiltag og forsynet med energivinduer fra ca. 2018. Huset opvarmes med varmepumpe.
Sommerhuset er beliggende højt på en let kuperet grund, i naturskønt og fredeligt område, og omgivet af gode naboer. Haven er beplantet med diverse træer og er udlagt med græsplæne og dermed ret nem at passe. Grunden er stor nok til at hele familien kan være aktive udenfor, med feks boldspil, bålplads og leg.
Med indgang fra overdækket areal til både udhus/gæstehus, og selve hovedhuset. Hovedhuset indeholder følgende: Lys og rummelig udestue. Hyggelig opholdsstue i god størrelse, og dermed med god plads til både spiseafdeling og sofagruppe. Tillige en ældre brændeovn - der dog ej er tilsluttet. Delvist åbent køkken. Soveværelse i god størrelse, evt. til to værelser. Mellemgang med vaskemaskine. Lille badeværelse med væghængt toilet, håndvask og bruser., fra ca. 2018.
Gæstehuset fremstår hyggeligt, og med flere sovepladser. Tillige er der på ejendommen flere udhuse/overdækninger, så er er plads nok til havemøbler, cykler, legetøj mv.
Et dejligt sted midt i Odsherred, hvorfra der ej er langt til hverken strand eller indkøbsmulighed hos den lokale købmand. Endvidere er der kun få kilometer til Højby og Nykøbing Sj. hvor der er flere indkøbsmuligheder, togstation osv.
Kom og se nærmere på dette sommerhus, ved henvendelse til ejendomsmægler.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her