I skønt sommerhusområde, med kort afstand til indkøbsmulighed, og ej langt fra skønneste sandbadestrand og fuglereservat, Rørvig og gågaden i Nykøbing er dette hyggelige sommerhus beliggende, op til Rørvigvejen, hvor der er vejbelysning og busforbindelser.
Huset er med pudsede og træbeklædte facader, har tagpaptag "Icopal Shingles", fra ca. 2000, og opvarmes med varmepumper og brændeovn som suppleringsvarme til de kølige dage. Indretningen er således: Hovedindgang. Bagindgang med grovvask samt vaskemaskine. Elementkøkken med spiseplads og god skabsplads. Gennemgangsværelse. Badeværelse med bruseplads, toilet og håndvask, renoveret gulvbelægning. Stort soveværelse, evt. til to værelser, med indbyggede skabe og med dobbeltdør til poolområdet (tæppe på blandet parket og trægulv). Oprindeligt toiletrum med håndvask. Hyggelig opholdsstue med god brændeovn - og i så god en størrelse, at her er plads til at etablere et ekstra værelse. Ekstra stue/udestue, hvorfra udgang til haven.
Endvidere er her et hyggeligt anneks med egen veranda (håndvask uden installationer), udhus/værksted samt en garagebygning med indkørsel fra Bogfinkevej.
Ejendommens mest benyttede opholdsplads i sommerhalvåret, er den fine pool på ca. 25 m2, med en vanddybde ca. 130 cm, der er placeret ved husets terrasseareal. Poolbassin er fra ca. 2004. Hertil er en overdækning, hvor svømmepausen kan nydes. Der er teknik/pumpe til poolen, tillige med solfanger til opvarmning af poolvandet. Et dejligt sted at opholde sig, hvad enten man er i vandet, eller blot nyder det fine og glinsende vand.
Kom og se nærmere på denne dejlige ejendom, ved kontakt til ejendomsmægleren.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.