Sænk skuldrene, smid klipklapperne og kom indenfor i sommerhuset på Ellebakken 1 nær strand og skov i Veddinge Bakker. Med 121 kvadratmeter i ét plan får I fire værelser, to badeværelser, en sauna, et køkken og en stor stue med direkte udgang til terrassen. På den 1.794 kvadratmeter store og solrige grund har I en nem græsplæne, der giver rig mulighed for at have for eksempel frugttræer og blomsterhave.
Sommerhuset ligger i det kuperede terræn ved naturskønne Veddinge Bakker med kun en kilometer til vandet ved Sejerø Bugt, hvor I for eksempel kan fiske, windsurfe eller ro i kajak. Den høje beliggenhed i de smukke Veddinge Bakker giver endvidere en god sikkerhed i tider med stigende have. Der er heller ikke langt til andre attraktioner som golfbanen, zoologisk have, museum og forlystelsespark. I nærområdet er det muligt at gøre sine indkøb eller at spise ude, hvis kokken har brug for en fridag.
Den sydøstvendte stenterrasse er overdækket og gør det muligt at grille, selvom vejrguderne skulle være i drillehumør. Grillen kan overvintre i det indbyggede skur og gøre cykler og lignende med selskab. Haven bliver nem at holde med grønt græs, så langt øjet rækker, og grunden er omgivet af træer, hvilket sikrer jer både privatliv og en afslappende, naturrig oase.
Det store fritidshus fra 2007 har en super indretning med arkitektoniske, flotte lofter, der er ført til kip. Den føromtalte kok kan snitte sommerens salater i det halvåbne, U-formede køkken med kig til ungerne i haven. Husets hjerte, stuen, er designet med terrassedør og vinduesparti langs hele endevæggen, en hyggelig pejs i hjørnet og kan nemt indrettes med flere bløde, afslappende steder at smække benene op. Hele huset har lette ludbehandlede trævægge, hvilket giver et behageligt lys i huset på en herlig solrig dag.
Fire rummelige værelser og to badeværelser letter presset, når huset er fyldt med sommerglade familiemedlemmer og gæster, såvel sommer som vinter.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.