Hyggeligt fritidshus tæt på skov og strand
Du kan netop nu blive den næste ejer af dette charmerende fritidshus i Høve Strand. Boligen er fra 2021, og her er tale om et lyst og indbydende tiny living-hus, der foruden et badeværelse og et værelse byder på et åbent opholdsmiljø. Udenfor venter et skønt udemiljø til fridagene i solen, som kan nydes på en af de to solrige terrasser.
Beliggenheden er fortrinlig, da den placerer dig i bekvem afstand fra alle feriens aktiviteter. Pindals Mose såvel som vandet ved Høve Strand er begge inden for gåafstand, så dagene kan fyldes med svømmeture og gåture i naturskønne omgivelser. Du kan også cykle til Jyderup Skov, hvor du både finder vandreruter og mountainbikespor. Skal der i stedet provianteres, er der knap ti minutter på cyklen til indkøb.
Ferier og fridage får fornemme betingelser på de to store, solbeskinnede terrasser. Begge modtager sol fra alle verdenshjørner, så uanset placering kan du fange solstråler dagen igennem. Med loungemøbler, grill og diverse blomster får du hurtigt skabt nogle hyggelige oaser til de lange sommerdage. Grunden er endvidere omkranset af høje træer og tæt beplantning, som skaber et ugeneret udemiljø. I forlængelse af den ene terrasse er der to annekser, hvor der er mulighed for at etablere ekstra sovepladser ved behov.
Det lille, stemningsfulde fritidshus byder sig til med et luftigt fællesareal, hvor det funktionelle køkken og stuen ligger samlet i ét. Her er højt til loftet samt både lyst og imødekommende. Hertil kommer et pænt badeværelse med bruseniche og et dejligt værelse af en god størrelse.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Mathias Søe Nielsen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse