Der er skruet godt op for hyggen på Hedevang 46 i Overby Lyng, hvor I nu har mulighed for at gøre dette fritidshus til jeres. Her får I ikke alene en pragtfuld grund på 5.332 m2, men også et lyst og venligt hus samt et dejligt anneks, der fungerer som gæstehus. I tillæg er der knap 500 meter til Sejerøbugtens vand.
Når der ikke er længere til havet, er det oplagt at starte dagen med et frisk dyp i de blå bølger. Svømmeture, sandslotbygning, slentreture langs den fagre kystlinje eller fiskeri er blot nogle af de mange muligheder ved vandet. Er I mere til svalende skygge under grønne trætoppe, er der en kort cykeltur til Fællesskoven. Små ti minutter bag rattet fører jer ind til havnebyen, hvor I finder fine restauranter og indkøb.
Tilbage på matriklen kan I glæde jer over en betragtelig grund omkranset af tæt beplantning og høje træer. Derved kan I være sikre på et helt ugeneret udemiljø til vandkamp i haven eller solbadning på den vældige terrasse. Den vender helt perfekt i forhold til solens bane, så I kan fange stråler fra syd, øst og vest.
Bag den sortmalede facade og det charmerende ydre gemmer sig en indbydende indretning. I stuen samles I om måltider og brætspilshygge, mens brændeovnen bidrager med knitrende baggrundsmusik. Store vinduespartier sørger for lys og luft, og fra det funktionelle køkken er der adgang til terrassen, så I let rykker måltidet udenfor. Et rummeligt værelse og et nydeligt badeværelse fuldender planløsningen.
På grunden er der også et anneks med eget bad, tekøkken, et værelse med hems og en stue med brændeovn og en imponerende loftshøjde på knap 3,5 meter. Der er også et skur med to disponible rum og en sauna.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse