På Lyngbugten 29 på Sjællands Odde får I en fantastisk oase, hvor I kan tilbringe tid sammen som familie i ferier og weekender. Sommerhuset ligger på en smuk naturgrund med høje træer og I får daglige besøg af det vilde dyreliv. Tilmed er det muligt at være her hele året, da huset er fuldmuret og udstyret med, varmepumpen og brændeovnen, der holder huset tørt og lunt. Med i købet er det originale sommerhus i træ indrettet i original sommerhusstil. Velkommen til.
Beliggenheden giver jer få minutters gang til flere lækre strande med kun 200 meter til Kattegat og 400 meter til Sejerøbugten. I finder yderligere nogle rigtig gode fiskemuligheder i området, mens Der også kan dyrkes et hav af vandaktiviteter. I havnebyen er der supermarked, cafe og fiskeudsalg på havnen. I er også kun en kort køretur fra den hyggelige sommerby Nykøbing Sjælland. Med færgen fra Odden Havn når I desuden let til Aarhus.
Grunden ligger dejligt ugeneret med god afstand til naboer, så I kan opholde jer ganske privat. Der er en terrasse til både sommerhus og annekset, som begge orienterer sig mod syd med god sol de fleste af dagens timer. Der er opført en bred trappe ned til naturgrunden fra den store terrasse, hvilket skaber god sammenhæng mellem udemiljøerne.
Indenfor venter en skøn planløsning, som forsyner jer med et dejligt alrum i åben forbindelse til køkkenet, hvorfor I kan være sammen på kryds og tværs af aktiviteter. Der er fliser i Italiensk stil på gulvet, mens brændeovnen sørger for en lun atmosfære i vintermånederne. Hertil er der et badeværelse med gulvvarme og grønlandsk marmor foruden et bryggers og to soveværelser med skabsplads. I det originale træsommerhus er der også varmepumpe samt køkken, stue, badeværelse med gulvvarme og soveværelse og er den ideelle gæstebolig eller teenagehule.
Ønsker I en fremvisning, vil vi med glæde vise jer rundt.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse