Ferien får de bedste betingelser i dette skønne sommerhus, der ligger omtrent 150 meter fra vandet i Strøby Ladeplads. Det nuværende sommerhus fra 1974 emmer af autentisk feriehygge. Det er også en mulighed at bygge et nyt, hvis I drømmer om mere moderne rammer.
Uanset hvad I vælger, så er den attraktive beliggenhed den samme, og her er der virkelig meget at se frem til. Først og fremmest nærheden til stranden, som fylder sommerdagene med svømmeture eller afslapning i sandet med en spændende krimi. Nærområdet byder også på den flotteste natur med cykelruter, golfbane og den maritime stemning ved Strøby Havn. Kort fra ejendommen har I tilmed Restaurant Udsigten, så I kan gå efter take-away eller spise ude, når det skal være nemt. Står den på hjemmelavet grillmad, er der indkøbsmuligheder få kilometer herfra i Strøby.
Det er også oplagt at tilbringe en solrig dag på terrassen, og der er hele to, hvor den ene er orienteret mod syd, mens den anden vender mod vest. Resten af jeres private oase består primært af græs, så den er let at holde, og børnene har rigeligt plads til boldspil og leg.
Inde i huset kan I samles om måltiderne i det stemningsfulde opholdsmiljø med store vinduer, der lader dagslyset strømme ind. Her er også et fint køkken med god rum til madlavning, så amatørkokken kan imponere, når I får gæster. Endelig har huset et værelse og et badeværelse.
Sommerhuset er udlejet frem til d. 01.02.2021
Skal nøglerne være jeres? Book en fremvisning.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.