Kunne I tænke jer, at sidde og nyde solen gå ned i selskab med familie og venner, mens I nyder en stille stund og lader hverdagens stress ligge uberørt hen? Så er her sommerhuset hvor I kan have et sted, hvor I altid kan vende tilbage med familie og venner og hygge jer i en afslappet atmosfære.
Området kendetegnes ved de mange sommerhuse, der er organiseret igennem en velfungerende grundejerforening. Fra huset kan man nyde en fortryllende udsigt til bølgen blå i Lillebælt, ligesom man kan se Bågø og Jylland. Ved havet finder man en børnevenlig strand med badebro og her er rig mulighed for at dyrke de maritime interesser og fiskeri. Derudover kan man nyde smukke vandre- og cykelture i området, der ofte går omkring skovområder, ligesom der er kort afstand til campingpladsen samt Assens By, hvor man bl.a. kan handle ind.
Her får man et sommerhus med en moderne stemning, der understøttes af husets gode indretning og de smukke teglklinker, der ligger på gulvene i det åbne stueplan. Her finder man et hyggeligt spisekøkken, hvor man kan samles til måltiderne, hvis altså de ikke tages med ud på det sydvestvendte terrasseområde. I den hyggelige spisestue står en brændeovn og bidrager til stemningen på de kølige dage. Stueplan rummer endvidere 4 værelser, et rummeligt luksusbadeværelse og toilet. Fra gangen fører en trappe til førstesalen og her træder man op i en stemningsfuld stue med synlige bjælker og lofter til kip samt et vinduesparti, der lokker med en smuk og foranderlig udsigt til havet, der kan nydes året rundt. Der er videre udgang til en overdækket altan, hvor den fantastiske udsigt krydres med den friske duft af hav.
Sommerhuset ligger på en grund der primært anlagt græs og terrasseområder, så stedet er relativt nemt at holde og der er god plads til leg på plænen.
Søger I derfor sommerhuset der kan det hele, have plads til hele familien, skabe dig en god lejeindtægt, give dig muligheden for at nyde dine ferier på den bedste måde? Så er dette det rigtige sommerhus for Jer. .
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.