Fritliggende og spændende 1½ plans fritidshus beliggende ved Lalandia i Billund, tæt på en af Danmarks største turistattraktioner Legoland.
Huset er indrettet med entré, stort badeværelse med hjørnespa, sauna og bruseniche, soveværelse med dobbeltseng, dejligt lyst køkken med halvmur til spise-/ opholdsstue med godt lysindfald fra store vinduespartier. Fra stuen er der adgang til 1.salen, samt udgang til flisebelagt terrasse. På 1.sal er der repos med kig til stuen, gæstetoilet, to soveværelser med dobbeltseng, samt en enkeltseng. Der er lofter til kip. Overalt i stueplan er der gulvvarme. Alt inventar er fra Invita, og køkken er udstyret med kvalitets hårde hvidevarer. Der er internetadgang, samt fladskærms TV med danske og udenlandske tv-kanaler, samt Lalandia's info-kanal. Endvidere forefindes redskabsrum på 3 m2. Feriehuset er beregnet til 8 personer + et barn.
Der er indgået aftale om udlejning med Lalandia Billund A/S med en estimeret lejeindtægt på kr. 135.000 til ejer på årsbasis. Køber indgår i alle sælgers rettigheder og forpligtigelser i h. t. aftalen om udlejning med Lalandia Billund A/S.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.