Dette skønne træhus ligger på en lille, lukket vej i skovbrynet til Gludsted Plantage, og her har du det ideelle sted at koble af og nyde ferier og fridage i pagt med naturen. Grunden er omkranset af frodige, ranke træer, og her er samme stemning som i en stille lysning midt i skoven. Omkring huset mod syd og vest smyger sig en terrasse, og her har du det perfekte sted at nyde sommerens måltider og stille stunder i solen kun forstyrret af fuglenes sang.
Huset blev opført i 2006, og de 52 m2 i ét plan byder på ægte sommerhusstemning med vægge, lofter og gulve i træ. Køkkenet og stuen glider i ét, og her er en skøn udsigt til de omkringliggende træer, som du kan nyde, mens ilden knitrer i brændeovnen. Huset rummer to gode værelser, og foruden en stor entré er her et badeværelse med bruseniche.
Stedet nemt at komme til og fra, for med blot fire kilometer til motorvejen er du hurtigt i Ikast, Herning, Silkeborg eller Aarhus.
Kontakt os for mere information.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.