Hvis du også er vild med at holde ferie i Danmark og gerne vil have dit eget sted, hvor du kan være tæt på naturen og familien - så er dette stedet !!
Lækkert kvalitetshus i træ, opført 2017, gode materialer og super finish. Her er tænkt lidt ekstra over detaljen hele vejen rundt. Huset hvor du, med det samme, føler dig hjemme.
Boligarealet er 97 m2 og indretningen er optimeret med et minimum af spildplads. Her er både et fantastisk hus og gode uderum! Alting er så lyst og huset er bygget med store vinduespartier, som byder både lyset og næsten trækker naturen indenfor.
Indretningen er følgende: Entré/bryggers, hvor der er rigtig god plads til vaskemaskine, tørretumbler mv, stort lyst køkken/alrum/stue med loftet ført til kip, her er installeret både brændeovn og varmepumpe, 3 gode værelser samt badeværelse m/brus. I et hjørne af stuen er indrettet alkove med en madras, hvor man kan trække sig tilbage med en god bog, få sig en 'morfar' eller bare nyde udsigten.
Omkring huset er lavet en bred træterrasse, som er delvist overdækket, så herude kan man opholde sig i tørvejr. Til både fornøjelse, afslapning og velvære er der på terrassen et ude-spa.
På grunden, som er 4,146 m2, finder du stadig det 'gamle' sommerhus. Det er nu indrettet til isoleret udhus. Her er 51 m2, som kan bruges til opbevaring eller evt. et anneks.
Der er kort afstand, ca 200 m, til badestrand, men også det skønne vådområde "Sillerslev Kær", som er et naturskønt område med masser af dyreliv.
Mulighed for udlejning via bureau - der foreligger en beregning på en årlig lejeindtægt på ca. kr. 85.000,-. Huske de første kr. 43.200,- er skattefrie.
NB der er mulighed for at medkøbe nabogrunden Ballesvej 9. Denne grund er 3.885 m2 - kan kun købes sammen med Ballesvej 5.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.