Vil du gerne vågne til lyden af løvens brølen fra Ree Park om morgenen og se det sorte egern som løber rundt i haven? Så er dette sommerhus et oplagt valg. Det er oplagt til den lille familie som gerne vil have et sted med fred og ro i ferien og weekenderne, eller pensionister som efterlever kravet om helårsbeboelse. Huset er velisoleret og i super god kvalitet, og kan derfor også benyttes de kolde vintermåneder.
Der er et skønt køkken med god plads i forbindelse med hyggelig lyst alrum, hvor aftensmaden kan nydes. Stuen er lys og rummelig, og har udgang til stor syd- og østvendt terrasse, hvor solen kan nydes lige fra morgenstunden. Der er to store værelser, samt et skønt badeværelse. Der er ligeledes fint udhus med plads til haveredskaberne, samt et fyrrum.
Der er mulighed for tilkøb af nabogrund. Fuglslev er et naturskønt område i cykelafstand til Lange Sø med lille badestrand samt Ree Park. Ligeledes ligger det tæt på Fregatten Jylland, Glasmuseet, Skandinavisk Dyrepark og meget mere. Hvis du tager naturstien (den gamle jernbane), er der kun 6-7 km. til Ebeltoft. Gode indkøbsmuligheder i den nærliggende by Tirstrup samt kun ca. 10 min. kørsel til Ebeltoft og områdets børnevenlige badestrande.
Huset er ikke indgivet til udlejning. Der er udlejningsoverslag under udarbejdelse.
Der er indlagt Fibernet på adressen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her