Dette flotte og moderniserede Møllebæk fritidshus ligger højest i området med uspoleret udsigt fra stue og terrasse til Kattegat, Hjelm og landskabet ind mod Ebeltoft.
Huset er fra 1980, men er blevet til/-ombygget i 1993 og står super flot med den sorte træbeklædning og hvide vinduesrammer. I juni 2020 er der blevet malet både inde og ude, så huset fremstår helt indflytningsklart. Det er muligt at udvide huset, da der foreligger en godkendt byggetilladelse til en tilbygning på 35 m².
Indenfor er der et skønt opholdsrum, hvor I uden tvivl vil tilbringe mange timer sammen med familien. I stuen er der en hyggelig alkove og god plads til både sofaer og spiseplads. Fra de store vinduespartier, strømmer dagslyset ind og lyser rummet flot op. Fra både stue og køkken er der uspoleret udsigt til hav og landskab. Her er også en varmepumpe, der varmer huset op og sørger for et godt indeklima. Køkkenet er i åben forbindelse med stuen og har en god størrelse med god plads til at kokkerere. Fra stuen er det muligt at gå ud på den store sydvendte træterrasse, der gør det muligt at slikke sol hele dagen. Her kan I sidde med familien og nyde et måltid fra grillen, hvorefter børnene kan løbe ned på den store græsplæne og lege, imens de voksne lige får et glas vin. Endvidere er der store værelser og et stort badeværelse med spa og sauna.
Hvis I vil nyde aftensolen, er der en god overdækket terrasse mod vest.
På grunden er der to udhuse, hvor der er god mulighed for opbevaring.
Dråby Strand er et hyggeligt lukket sommerhusområde få hundrede meter fra Kattegat og dejlig badestrand. I cykelafstand finder man "Jernhatten", et markant fremspring i Kattegat 49 m over havets overflade, et sted der bestemt er værd at besøge. Ligeledes cykelafstand til Ebeltoft med gode indkøbsfaciliteter og den smukke brostensbelagte gågade.
Huset er indgivet til udlejning hos Novasol, med en årlig lejeindtægt på kr. 85.000.
Det er muligt at etablere fibernet på adressen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her