På en hyggelig grund i Bønnerup med gåafstand til stranden, finder man dette charmerende fritidshus. Her er tale om et velindrettet fritidshus fra 1978 på 60 kvadratmeter med tilbygget anneks. Huset er nemt at gå til for de nye ejere og rummer bl.a. 3 værelser, et godt og indbydende opholdsrum god plads til hele familien! Grunden er anlagt med græs og kræver derfor ikke meget vedligehold, og giver masser af plads til boldspil og leg for de mindste. Sommerhuset byder også på gode terrasser, hvor der er plads til grillhygge med familien på de lange sommeraftener.
Her er igennem årene blevet skiftet tag, Køkken, skorsten, gulve i opholdsrum samt delvist nye døre og vinduer. Dette vidner om, at sommerhuset er passet på og derfor også klar til nye ejere! Huset indeholder: Entré/fordelergang, et badeværelse med brus. 3 værelser, et godt køkken-alrum med kombineret daglig- og spisestuemiljø. I stuen er der brændeovn og herfra er der direkte udgang til en overdækket terrasse.
Bønnerup Strand er et af de mest eftertragtede sommerhusområder i Norddjurs. Den populære lystbåde- og fiskerihavn tiltrækker hvert år turister og feriegæster fra nær og fjern. Et hyggelig miljø med flere butikker, spisesteder og populær fiskehandler. Den brede sandstrand byder på rent, børnevenligt badevand og den omkringliggende natur indbyder til lange gåture i det fri. Nyd eksempelvis turen langs kyststien til Fjellerup hvor det smukke samspil mellem skov og strand lader tankerne flyde hen.
Her er tillige en carport samt et gæstehus som giver plads til 2 ekstra sovende gæster.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.