Velkommen til Bønnerup Strand – Her finder du et skønt sommerhus med god plads både ude og inde!
Sommerhuset er indrettet med: Entré, gæsteværelse med adgang til lille opbevaringsrum, lyst badeværelse med brus og gulvvarme, stort soveværelse med skabe og udgang til overdækket terrasse, køkken i åben forbindelse med stor stue med brændeovn, varmepumpe og en flot udsigt. Stuen er tilbygget og i tilbygningen er der gulvvarme. Herudover er der et praktisk bryggers/viktualierum med vask og vaskemaskine.
Til sommerhuset er der i 2002 bygget carport - i forlængelse heraf er der lavet et isoleret gæstehus (ikke på BBR).
Bemærk at BBR ikke stemmer overens med de fysiske forhold idet flere bygninger ikke er registreret på BBR!
Rundt om hele sommerhuset er der lavet hyggelige terrasser, så man på alle tider af dagen kan finde læ og nyde solen.
Sommerhuset er beliggende på en stor grund på hele 2523 m2 som oprindeligt har været to grunde.
Beliggenheden er tæt ved stranden og det hyggelige havnemiljø ved Bønnerup Havn, hvor der bl.a. findes fiskeforretning, iskiosk, restaurant og den hyggelige lystbådehavn. Gode indkøbsmuligheder i både Bønnerup og Glesborg. Der er desuden skøn naturcykelsti til Gjerrild og Fjellerup Bønnerup Strand er centralt beliggende i forhold til Djurslands mange attraktioner – her kan nævnes Kattegatcenteret i Grenaa og Djurs sommerland som kun ligger ca. 20 minutters kørsel fra sommerhuset. Der er ca. 45 min kørsel til Randers og ca. en time til Århus.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.