DEN BEDSTE STRAND. Dette dejlige fritidshus byder på en familieorienteret indretning med tilhørende have, og det ligger i et skønt område, hvor der både er hyggelige ferieaktiviteter og en lækker strand. Velkommen til en dejlig ferie.
OMRÅDET:
Kan I mærke det? Det er roen, der sænker sig over jer, når I ankommer til det dejlige sommerhusområde mellem de to havnebyer, Hou og Hals. Dette område folder sig ud med alt det, som et feriested skal kunne, for jeres hus ligger med gåafstand til sandstrandene, og I kan også opleve det stemningsfulde byliv i Hals. Det er derfor oplagt at tilbringe dagen ved vandet og derefter tage turen ned til byen med de lækre spisesteder og de mange små butikker. For de aktive er der mange muligheder for gå- og løbeture i de omkringliggende skovarealer, hvor også hunde er velkommen. Nodsøstien strækker sig langs vandet til både Hals og Skagen, god tur og husk madpakken.
EJENDOMMEN:
Velkommen til et særdeles velholdt sommerhus, hvor der er plads til hygge og fest både ude og inde. I haven er der græsplæne, hvor børnene kan spille fodbold og være aktiv mens de voksne holder en stor havefest på husets træterrasse, der delvist er skærmet fra vinden. Desuden medfølger der en carport i sammenhæng med et værksted og et redskabsrum. Kort sagt: en ejendom med alt det, et godt sommerhus og en god ferie kræver.
INDRETNING::
Træder I indenfor, bydes I velkommen af en fin lille entré, hvor der er plads til, at I kan hænge jakkerne. Går I et skridt videre, føres I straks til køkkenet, som fremstår i en rigtig fin stand og som har god plads. Køkkenet er en del af husets livlige centrum, for det er I en åben forbindelse med det store stueområde, hvor der er lagt op til et dejligt familieliv, både med brændeovn, middagsbord, sofaafdeling og læsehjørne. Når I om aftenen trækker jer tilbage til gemakkerne, byder huset på tre fine værelser med skabsplads. Til sidst medfølger naturligvis et badeværelse med en separat brusekabine.
Alt i alt et dejligt hus, der har plads til et livligt familieliv og som med sin beliggenhed har let adgang til skøn natur, en lækker strand samt gode ferieaktiviteter.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.