STORT SOMMERHUS I HALS. Velkommen til et lækkert sommerhus nær feriebyen Hals. Kort fra stranden får I et stort fritidshus med rigelig plads, bl.a. to store stuer, tre værelser, en dejlig have og to terrasser - ideelt for familier og par. Og når I ikke selv er så heldige at have ferie, er der gode muligheder for at leje huset ud.
OMRÅDET:
Mellem de danske sommerbyer Hals og Hou venter jer det perfekte område for en god ferie. I er kun en lille gåtur fra hyggelige sommeraktiviteter såsom den lokale Lagunens fiskesø og de smukkeste strande. Hvis I vil have lidt afveksling, ligger feriebyen Hou også en kort cykel- eller køretur fra adressen, og skal I køre til Aalborg, tager det kun 40 minutter. Muligheder for lange gåture i de omkringliggende skovarealer, hvor også hunden er velkommen. Eller gå langs stranden til fra Hals til Skagen, husk madpakken.
I får altså en skøn beliggenhed med strand og feriestemning - og ikke langt fra byen.
EJENDOMMEN:
Ejendommen fremstår velholdt, og indenfor skaber træet og de flotte gulve en autentisk sommerhusstemning. Tilhørende huset får I desuden et godt værksted, et praktisk redskabsrum og en garage. Ej at forglemme den dejlige have med de to store, halvt overdækkede terrasser, hvor I kan nyde solen, men som også kan beskytte jer, når duggen falder eller en byge titter frem.
INDRETNING:
Det røde træhus indbyder ligesom området til en god ferie. Og med dets mange kvadratmeter kan I uden problemer huse venner og familie. I det rummelige køkken får I alt det, I skal bruge, for at kunne trylle lækkerier frem til gæsterne - samt en opvaskemaskine, der kan klare oprydningen bagefter. Når maden skal serveres, vil gæsterne imponeres over den hyggelige middagsstue, hvor en charmerende brændeovn spreder lige så meget stemning som varme, hvis temperaturen skulle dale hen ad aftenen. Tager I kaffen i den anden stue, giver de mange vinduer en behagelig forbindelse mellem ude og inde. Når skyggerne bliver lange, venter tre gode værelser, så der er plads til både børn og voksne. Planløsningen afsluttes af et stort badeværelse med separat brusekabine.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.