Der venter hele familien nogle pragtfulde rammer for fremtiden på denne ejendom mellem Ågård og V. Nebel . Her kan i flytte ind i ældre men charmerende og velholdte 247 m2, hvor der er god plads til den store børnefamilie. Det gælder også udearealerne, hvor i får omtrent 5 ha. jord med i købet. Agerjorden er pt. bortforpagtet for kr. 10.000 årligt.
Ejendommen ligger i naturskønne omgivelser, men dog tæt på hverdagens bekvemmeligheder. Det tager 4 minutter at cykle til Vester Nebel eller Ågård - der er cykelsti hele vejen - og her finder i alt fra skole til gode børnepasningsmuligheder, ligesom i kan købe dagens måltider i den lokale Dagli`Brugs.
Desuden er idrætsforeningen veldrevet og byder på sportsgrene til småbørn, unge mennesker og seniorer. Ydermere er hele oplandet omgivet af skøn natur herunder Donssøerne, hvor der - som på matriklen - bl.a. kommer besøg af dådyr, fugle, harer og fasaner.
Indendørs byder stueplan på bryggers med plads til opbevaring og vaskefaciliteter. Det er herude fyret står, og herind kan i træde direkte fra den store garage. Videre fremme venter et par lyse værelser med faste skabe samt lyst, nydeligt badeværelse med bruseniche og gulvvarme.
I får også et dejligt rummeligt køkken/alrum med hyggelig spisekrog og god plads til at være sammen om madlavningen samt en stor dagligstue med dejligt~ lysindfald. 1. sal er med yderligere 2 værelse samt 2 store stuer. Den største har et stort vinduesparti mod vest, igennem hvilket der er en pragtfuld og uhindret udsigt over søen, trætoppene og de tilstødende marker. Har i behov for et par ekstra værelser, kan de etableres heroppe.
I den omkringliggende have er der både plæne med plads til børneleg, der står allerede et gyngestativ med rutchebane klar til poderne. Sælger har brugt gårdspladsen som terrasse og har ikke bare nydt kaffen herude, men også udsigten til de smukt formklippede buske, der rammer haven så fint ind. Udearealerne byder også på hjørnet af en sø, en lille skov og rigt dyreliv.
Er du fristet står min ejendomsmægler klar til en præsentation af denne ejendom for seriøse henvendelser.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.