Vadumvej 23, Knud 7860 Spøttrup
Flot nedlagt landbrug med udsigt nær vandet med en grund på 9.765 m2
Kom med os ud i naturen, hvor næsten 10.000 kvm grund og fantastiske udearealer sætter scenen for livet på landet. Her venter et nedlagt landbrug med 212 indflytningsklare boligkvadratmeter og en stor tilhørende bygning med plads til hobbyer, værksted og nye projekter – alt sammen lige ved Limfjorden.
Hovedhuset samler størstedelen af boligen i stueplan, hvor den oprindelige gårdcharme møder lyse, enkle rammer og store rum med plads til familien. Køkken-alrummet bliver hurtigt husets samlingspunkt med varme træfronter, køkkenø, terracottafarvede klinker og et træloft, der følger rummets skrå linjer. Herfra fortsætter igennem to stuer en suite med hvide bjælker, brede vinduer og plads til både langbord, bibliotek og sofahjørne. Stueplan rummer desuden tre værelser, heriblandt et stort soveværelse med ovenlys og indbygget skabsplads, samt bryggers og to badeværelser. Badene fungerer fint, som de står, men giver også mulighed for opdatering, når behovet melder sig. På førstesalen venter endnu et stort værelse med skråvægge og et skønt lysindfald. Her er også mulighed for at tilføje yderligere et værelse.
Ejendommen har rødder tilbage til 1867, og udenfor sætter pigsten, hvidpudsede længer og røde asbestfri tage den helt rigtige gårdstemning. Bag gårdmiljøet folder haven sig ud med store plæner, frugttræer, drivhus og hyggelige terasser og kroge. Her kan I dække langbordet under trækronerne, anlægge køkkenhave, slippe børnene løs på græsset eller nyde den særlige luksus af at kunne gå en tur i lunden på egen matrikel. Laden trænger til en kærlig hånd, men kvitterer til gengæld med ti gode disponible rum, dobbeltgarage, og masser af albuerum til værksted, maskiner og de projekter, der hidtil har manglet plads. Her er der også plads til hestebokse og en fold på den foranliggende græsmark.
Ejendommen er energieffektiv (energimærke B) med både solceller og jordvarme, og der er er installeret opladning til elbil.
Limfjorden og områdets hyggelige sommerhusmiljøer nås til fods, mens I efter fem minutters kørsel kan gå på opdagelse i Danmarks middelalderhistorie ved Spøttrup Borg, som der også er kig til hen over Spøttrup Sø. Rødding ligger fem minutter væk med indkøb, dagtilbud og et aktivt lokalsamfund, og melder lysten til mere byliv sig, kan I nå Skive på blot 20 min.
Forhåndsgodkendt som eventuel flexbolig/fritidshus!
Kom og oplev det selv!
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Rådgivningen foregår hos
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Stort køkken-alrum
Eventuel flexbolig/fritidshus
Knap 1 ha grund
Morten Andersen
Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Vurderingskonsulent for Totalkredit, Køberrådgiver med tryghedsmærke
Fakta om Skive Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret