Hobbylandbrug med udsigt og skoven som nabo i udkanten af Odder
I smukke, landlige omgivelser og lige op mod Sønderskov lidt uden for Odder finder I denne ejendom, der er ideel til et par, som drømmer om et hobbylandbrug, hvor der er ro og rum til at nyde livet og en udsigt, der siger spar to. Ejendommen består af et 122 kvadratmeter stuehus og et godt udhusareal med blandt andet garage og jagtstue – og plads til at føre de fleste hobbyprojekter ud i livet.
Ejendommen ligger for enden af en lang allé med fine træer, der giver jer første forsmag på ejendommens særlige idyl. Der hører omkring 30 tønder land med til ejendommen, hvoraf en del nu er forpagtet ud. Jorden er udlagt med marker, hvor der er mulighed for at dyrke egne afgrøder, og omkring bygningerne er der gårdsplads og en stor have med græs og en dejlig terrasse.
Jeres nærmeste nabo er skoven, så I kan nyde den fine natur i første parket. De store træer og de mange buske omkring ejendommen skaber et flot grønt miljø og lukker samtidig af ud mod vejen, så omgivelserne er meget uspolerede. Der er meget dyrevildt i området, så der er også mulighed for at gå på jagt eller bare nyde, at der kommer egern, fasaner og rådyr og hilser på.
Udsigten fra kvisten på stuehusets førstesal skal vi bestemt også ind på. Herfra kan I nemlig falde i staver over det lange udsyn over marklandskabet og naturen omkring, og i klart vejr kan I tilmed se helt til vandet i Saksild Bugt og endda skimte omridset af Samsø. Selvom I får den landlige følelse helt ind under huden, har I kun omkring fem kilometer til handelslivet i det centrale Odder.
Stuehuset blev totalrenoveret i 1999, og det er indrettet som en egoistbolig med ét stort soveværelse, der har loft til kip med fritliggende bjælker og ovenlys. Huset har også god skabsplads, to badeværelser, et spisekøkken og en stue på hver etage, hvor der kan reddes op til gæster, børn og børnebørn.
Økonomien i boligen
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt

Kontakt
Jan Pedersen
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Odder Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret