Annexvej 8, Voldby 8500 Grenaa
Ejendom med stor grund og gode udhusbygninger
Velkommen til Annexvej 8 i Voldby – en charmerende og rummelig nedlagt landejendom med masser af muligheder, beliggende i hyggelige og rolige omgivelser.
Her får I hele 198 velindrettede boligkvadratmeter samt særdeles anvendelige udhusbygninger og en stor grund på 4.393 kvm – perfekt til jer, der drømmer om plads både inde og ude.
Stuehuset byder velkommen i et stort og praktisk bryggers/indgangsparti med grovkøkken, god opbevaringsplads og plads til vaskefaciliteter. Herfra er der adgang til viktualierum samt et værelse. Det lyse og indbydende køkken-alrum danner rammen om familiens hverdag. Rummelig og hyggelig stue, som indbyder til afslapning. Boligen rummer desuden tre gode værelser samt 2 badeværelser. I boligen fornemmes den hyggelige, landlige stil med bl.a. synlige hanebånd og bondehusvinduer, der skaber charme og atmosfære.
Særdeles gode udhusbygninger, som åbner op for et væld af anvendelsesmuligheder.
Her har sælger indrettet en stor gildesal med varmepumpe samt tilhørende køkken og toilet (ikke reg. på BBR) – oplagt til fester, hobbyaktiviteter eller noget helt tredje. Dertil kommer en stor maskinhal, to garager samt staldbygning med bokse. Her er virkelig mange ekstra kvadratmeter, som kan anvendes til alt fra pladskrævende hobbyer og opbevaring til dyrehold eller mindre erhverv.
Ejendommen opvarmes med træpiller samt varmepumpe i gildesal, hvilket giver en fornuftig og stabil varmekilde.
Foran huset breder den store, parklignende have sig – et skønt uderum med god plads til leg, afslapning og haveliv i naturskønne rammer. Desuden ude-/havestue (ikke reg. på BBR) samt terrasse, hvor udsigten til den store have kan nydes.
Ejendommen er beliggende i den hyggelige landsby Voldby nær kirken. Byen har egen Brugs, så de daglige indkøb kan klares uden, at bilen skal startes op. Blot få kilometer til Grenaa – en aktiv handelsby med hyggelig gågade, gode indkøbsmuligheder, skoler og uddannelsesinstitutioner. Grenaa byder desuden på smuk natur, skov og ikke mindst den populære Grenaa Strand.
Her får I en ejendom med sjæl, plads og utallige muligheder – ideel til køberen, der ønsker mange anvendelige kvadratmeter i landlige omgivelser tæt på byen.
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Rummelig og hyggelig bolig
Gode udhusbygninger til mange formål
Stor parklignende grund
Jacob Stensgaard
Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Vurderingskonsulent for Totalkredit
Fakta om Norddjurs Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret