Gør dit sommerhus klar til salg
Her får du vores bedste råd til, hvordan du gør dit sommerhus klar til salg, både med hurtige forbedringer og større tiltag, hvis du vil investere lidt ekstra.
Start med de hurtige og billige forbedringer
Du behøver hverken håndværkere eller store investeringer for at skabe et indbydende helhedsindtryk. Start med små tiltag, der fremhæver sommerhusets potentiale.
Et ryddeligt sommerhus virker både større, lysere og mere indbydende. Fjern overflødige møbler, personlige genstande og unødigt rod, så potentielle købere lettere kan forestille sig deres eget liv i boligen. Rene vinduer, pæne overflader og frisk luft sender et klart signal om, at boligen er velholdt. Husk også at fjerne kalk på badeværelset og støv i hjørnerne – og skift lige det gamle badeforhæng ud. Købere lægger mærke til mere, end du tror. De små ting kan gøre en stor forskel for helhedsoplevelsen. Friske blomster, velvalgt nips og krydderurter i køkkenvinduet tilfører liv, varme og en hyggelig sommerhusstemning. Løse dørhåndtag, døre, der binder, afskallet maling eller dryppende haner virker måske som småting, men de kan give købere indtryk af manglende vedligeholdelse. Køberes indtryk af dit sommerhus starter, allerede inden de er kommet ind ad døren. Det er derfor vigtigt, at de bliver mødt af en velholdt have, et ryddeligt uderum og en pæn facade. Prioritér at Nogle sommerhuse har gavn af mere omfattende opgraderinger, før de kommer på markedet – især hvis boligen fremstår markant mere slidt end andre sommerhuse i området. Et lag maling i lyse, neutrale nuancer kan forvandle rummene og få sommerhuset til at virke både større og mere moderne. Har boligen alvorlige anmærkninger i tilstandsrapporten, er det værd at overveje, om nogle af dem bør udbedres inden salg. Visse fejl kan afskrække potentielle købere, også selvom de er relativt billige at fikse. Ældre vinduer og døre eller meget slidte overflader kan påvirke købers samlede oplevelse af boligen. I nogle tilfælde kan en udskiftning betyde kortere liggetid og højere salgspris for dit sommerhus. Det er vigtigt for os at understrege, at større investeringer ikke altid giver et tilsvarende højere salgsprovenu. Derfor bør du overveje, hvilke forbedringer der faktisk skaber værdi i netop dit område og for dit sommerhus. Nogle gange er det de enkle, kosmetiske forbedringer, der giver det bedste afkast. Tal med din lokale Nybolig-mægler om, hvilke forbedringer der kan betale sig for dig, og hvordan du bedst præsenterer dit sommerhus for potentielle købere. Bestil en gratis salgsvurderingi dag, og hør, hvordan du gør dit sommerhus klar til et stærkt salg. Skab orden og luft i rummene
Giv huset en grundig rengøring
Skab stemning med enkle detaljer
Fiks mindre fejl og mangler
Sørg for, at det ydre matcher det indre
Overvej større forbedringer, hvis de kan betale sig
Opfrisk overflader og farver
Udbedr væsentlige fejl og mangler
Udskift slidte elementer
Ikke alle forbedringer kan betale sig