

Boligkøb i de forskellige landsdele
Prisen på en villa eller lejlighed i Danmark varierer meget, alt efter hvor i landet, du er på udkig. Vi stiller skarpt på, hvordan boligpriserne tager sig ud i landets fem regioner.
Der har generelt været pænt gang i boligmarkedet de seneste år. Selv på trods af udbruddet af coronavirus, viste 2020 sig som et flot år for det danske boligmarked.
Men hvad koster det at købe bolig i de forskellige landsdele?
Store forskelle alt efter landsdel
Historisk stiger kvadratmeterpriserne på tværs af boligtype hvert år. I perioden 2010-2020 er huspriserne i Danmark i gennemsnit steget med mellem 2-12 pct. Men der er dog store individuelle forskelle, alt efter hvilken landsdel man ser nærmere på.
Er du på udkig efter villa, får du fleste kvadratmeter for pengene i Region Nordjylland, mens kvadratmeterprisen er dyrest i Region Hovedstaden.
Er du på jagt efter en ejerlejlighed, er prisen højest i Region Hovedstaden, hvor man som boligkøber i gennemsnit betaler over 40.000 kr. pr. kvadratmeter. I Region Sjælland får du en kvadratmeter til under det halve – nemlig 16.500 kr.
Kontakt din lokale Nybolig-mægler
Landsdel | Villaer | Ejerlejligheder |
Region Hovedstaden | 28.600 kr./m2 | 41.000 kr./m2 |
Region Midtjylland | 13.500 kr./m2 | 24.700 kr./m2 |
Region Sjælland | 13.400 kr./m2 | 16.500 kr./m2 |
Region Syddanmark | 10.900 kr./m2 | 18.000 kr./m2 |
Region Nordjylland | 9.600 kr./m2 | 18.000 kr./m2 |
Har du lyst til at begynde boligjagten? Så kan du finde tusindvis af boliger til salg på Nyboligs hjemmeside.

Brug for rådgivning?
Der er uendeligt mange ting at tage stilling til, når man flytter hjemmefra og ikke mindst sin bolig situation.
Hvis du har brug for rådgivning om hvad der passer bedst til dig, kan du altid ringe til din lokale mægler. Vi kan hjælpe med både ejerbolig, andelsbolig og leje bolig og de omkostninger der hører til.