Pæn fremgang på boligmarkedet

Som boligsøgende er du nok nysgerrig på, hvordan boligmarkedet udvikler sig. Vi har samlet vores betragtninger om boligmarkedets udvikling. Vurderingerne er baseret vores egne mæglere, tal fra Danmarks Statistik og Boligsiden.dk.

Der er generelt rigtig pænt gang i boligmarkedet i øjeblikket, og trods den verdensomspændende coronavirus, viste 2020 sig at være et flot år for det danske boligmarked.

At boligmarkedet har modstået coronavirussens dystre forudsigelser skyldes dels, at stigningen i ledigheden i vid udstrækning har ramt uden om boligkøberne, og dels at arbejdsmarkedet generelt ikke blev ramt så kraftigt som frygtet.

Sammenkoblet med danskernes solide privatøkonomier med store opsparinger og friværdier samt de laver renter, betyder det, at der forsat er rigtig mange, som kan og vil udleve drømmen om sommerhus eller en ny bolig. 

Større rift på boligmarkedet

Det højere tempo, som boligmarkedet har opretholdt, vil forventeligt aftage i løbet af årets kolde måneder. Men den utvetydige fart, der har været på salget af huse og ejerlejligheder vil forventeligt fortsætte på et gennemsnitligt højere niveau.

Nøgletallene for dansk økonomi giver ikke indikationer på faktorer, som ser ud til at kunne bremse det høje boligsalg betragteligt her og nu. 

Den mest sandsynlige grund, til at handelsaktiviteten vil falde i de kommende måneder, er derfor snarere, at boligkøberne ikke længere kan finde et hus eller en ejerlejlighed, som passer til dem. Det meget høje salg har nemlig presset udbuddet af boliger til salg meget langt ned, og der kommer fortsat få, nye boliger på markedet, da mange sælgere er afventende.

Status på tværs af boligtyper

Sommerhus

Sommerhuset er inde i en pæn udvikling, og den store efterspørgsel på sommerhus har gjort året 2020 til et rekordår på sommerhusmarkedet. Kvadratmeterpriserne på sommerhuse i Danmark er i gennemsnit steget 12,8% i perioden september 2019 til september 2020. 

Ejerlejlighed

Foråret bød kortvarig på en opbremsning i markedet for ejerlejligheder, men det kom hurtigt tilbage. Kvadratmeterpriserne på ejerlejligheder i Danmark er i gennemsnit steget 6,9% i perioden september 2019 til september 2020. 

Hus

Markedet for helårsboliger har også fulgt den generelle pæne udvikling på boligmarkedet de seneste måneder. Foråret bød kortvarig på en opbremsning i markedet forr ejerlejligheder, men markedet kom hurtigt tilbage. Kvadratmeterpriserne på villaer i Danmark er i gennemsnit steget 4,7% i perioden september 2019 til september 2020.

Indlæser...
Internet Explorer understøttes ikke
Du bruger en browser, som vi ikke understøtter. Brug en af følgende browsere til at besøge vores side.