Skal vi finde job eller bolig først?
Beslutningen om at flytte på tværs af landet kan være motiveret af en lyst til at bo i en bestemt del af landet eller af hjemlængsel til familien. Men hvordan kommer man nemmest på plads, når man flytter langt? Vi giver her en række råd.
Hvad der er den bedste måde at flytte på for dig afhænger af dine omstændigheder. Behovene kan være vidt forskellige, alt efter om du flytter alene eller med en partner og fælles børn.
Når du flytter alene
Hvis du flytter efter drømmejobbet og derfor skal starte en ny hverdag i en by, du ikke kender, kan det være en fordel at gå efter jobbet først. Jobbet udgør en stor del af hverdagen, så det kan være fornuftigt, at jobbet kommer på plads, så du ved, hvor din hverdag vil foregå. Derefter kan det være væsentlig nemmere at søge målrettet bolig inden for en fornuftig rækkevidde.
Vil du hurtigt på plads, kan du overveje at finde en lejelejlighed i et par måneder og dernæst købe fast ejendom.
Flytter du til din barndomsby, hvor dine forældre stadig bor, har du måske ekstra god hjælp at hente, når flytningen skal finde sted.
Du kan også kontakte Nybolig til en uforpligtende snak om dine ønsker og behov.
Kontakt din lokale Nybolig-mægler
Når du flytter med partner og børn
Flytter du sammen med din partner og jeres børn, kan situationen være en lidt anden. Pludselig er i to voksne, der skal have jobmulighederne med i overvejelserne.
Er I højtuddannede eller arbejder i inden for specialistjob, vil arbejdspladserne for jer typisk være samlet i storbyerne eller tilstødende forstæder. Derfor kan det være relevant at søge bolig i en fornuftig radius af en større by.
Har I stiftet familie, er det især vigtigt at være opmærksomme på, hvordan I kan gøre flytningen og det store skifte i hverdagen bedst muligt for børnene. At flytte er en stor omvæltning – og foregår det over store distancer, kan det føles ekstra indgribende i børnenes hverdag.
Derfor er det særlig vigtigt at undersøge mulighederne for gode skoler, fritidsaktiviteter og friluftsliv nær jeres nye hjem. Det giver børnene en tryg start på det nye liv.