INDRETNINGEN
Hvem drømmer ikke om et indflytningsklart enderækkehus med styr på de moderne faciliteter? Det er hvad du får på Richard Mortensens Vej 4F, hvor attraktive Ørestad ligger lige foran vinduet.
Tre etager, tre separate værelser, 129 m2. Her får familien i hvert fald de bedste betingelser for at vokse ind i omgivelserne. Det hele er naturligvis gennemgående af moderne kvalitetsmaterialer, som er så typisk for rækkehusene herude, og alle rum beriges med store vinduespartier for det optimale lysindfald.
Når det kommer til planløsningen, mangler der ikke noget. Stueplan byder på entré i åben forbindelse med køkkenalrum samt et gæstetoilet. På førstesalen åbner en stor stue sig og giver adgang til et værelse, og andensalen afslører endnu to værelser samt et lækkert badeværelse. Sidst er der den fantastiske tagterrasse, hvor solen kan nydes hele dagen, med udsigt til både skole, fælled og Arena. Materialevalget er ens med enten lyse trægulve eller mørke fliser, og køkkenet er enkelt indrettet med stilrene, grebsløse fronter og en tosidet løsning med alt i hårde hvidevarer. Stueplan hænger utroligt godt sammen og med spiseafsnit ved de store vinduespartier, hvor du naturligvis kan rykke udenfor på terrassen, hvis vejret er til det.
Alle tre værelser er rigtig nemme at indrette. Det største er oplagt som forældresoveværelse, men hvis du endnu ikke har børn nok til at udfylde de to andre, kan de naturligvis også bruges som kontor, hobbyrum eller noget helt tredje.
EJENDOMMEN
Det flotte rækkehus helt ude i enden stod færdigt i 2018, så det bliver ikke meget mere moderne. Den stilrene facade med brune mursten og store vinduespartier passer perfekt ind i Ørestads bybillede. Du kan glæde dig til at bruge den vestvendte terrasse flittigt i sommermånederne, og ved forsiden af huset er der cykelparkering og et lille skur til opbevaring.
OMRÅDET
De seneste år har Ørestad for alvor indfundet sig på landkortet som en meget attraktiv bydel lige ved vidtstrakt natur. Med rækkehusene er der endda blevet plads til mere end bare lejlighedsliv, så der er endnu mere variation end der var for blot et par år siden. Lige netop her på Richard Mortensens Vej er der helt ideelt for børnefamilien. Der er en kort gåtur på et par minutter til både skole og daginstitution, og bevæger man sig 1 km mod nord, støder man snart på Field's tilbudsrige butikker. Ørestad udmærker sig ved den varierende arkitektur, der giver et smukt bybillede, og naturligvis med Metroen, der gør det nemt at komme ind til byen.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.