Denne attraktive villa fremtræder i allerbedste kvalitet inde som ude og markerer sig som et oplagt bud på børnefamiliens nye hjem. Beliggenheden sørger tilmed for kort distance til indkøb såvel som skoler og børnehaver. Dette kombineres med en separat bygning, som knytter sig til ejendommen og sætter prikken over i'et ved boligen, som må siges at kunne kalde sig for en sjældent udbudt ejendom.
Villaens 156 boligkvadratmeter, der står snorlige og med et moderne udtryk, idet beboelsen er lækkert og luksuriøst indrettet med elementer af mærket Svane og alt i hårde hvidevarer. Hele familien kan nyde hinandens selskab i den lyse stue, som prydes med klinkegulv og står i åben forbindelse med et lige så indbydende køkken af anseelig størrelse. De indre rammer indeholder yderligere et gæstetoilet med håndvask foruden en entré, hvorfra I kan tilgå førstesalen, der byder på et superflot badeværelse, et værelse samt et soveværelse med loft til kip og skabsvæg.
Som noget unikt kommer I også til at råde over en separat bygning med en 'lejlighed' på cirka 60 kvadratmeter. Her finder I et kombineret køkken-alrum og stue, et rigtig pænt badeværelse og hertil et soveværelse med skab samt et bryggers. Således vokser mulighederne med endnu flere velindrettede kvadratmeter, der egner sig til liberalt erhverv, at teenageren kan få sin egen bolig eller noget helt tredje - det er fuldstændig op til jer!
Går I derimod på opdagelse i de udendørs omgivelser, vil I blive mødt af et gårdhavemiljø, der inkluderer et delvist overdækket område. Dermed er scenen sat for hyggelige grillaftener i private rammer, som I kan pynte med plantekasser og behagelige havemøbler. Supplerende hører der til ejendommen en stor flisebelagt indkørsel.
Beliggenheden sætter det endelige punktum i fortællingen om villaen og giver jer alt, hvad I skal bruge i hverdagen, lige ved hånden. De nærmeste skoler og en daginstitution kan nås til fods, og det lokale gymnasium er kun en fem minutters cykeltur væk, hvorfor der er noget for jer med børn i alle aldre. Da der er tale om en byejendom, befinder I jer netop tæt på det meste, hvilket også tæller diverse forretninger, kulturelle oplevelser, fritids- og idrætstilbud og mere til.
Når I trænger til at forbrænde energi i det fri, kan I nyde en kort gåtur eller lade jeres løberute have kurs mod enten Søndersø eller Nørresøs bred, og skulle I dog ønske jer længere væk, har I Maribo St. i gåafstand samt let adgang til E47.
Her kan I altså trygt tage hul på det næste boligkapitel!
Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.
#lollandfalsterlovestorm
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.