I det dejlige Agedrup på Fyn udlejes helt nyopførte 5 værelses rækkehuse på 140 m2. Hertil kommer en dejlig have med et skønt orangeri/vinterhave samt et godt redskabs-/opbevaringsskur. Der er stikkontakt i både orangeri samt redskabsskuret.
Huset har zoneinddelt fjernstyret gulvvarme i hele huset og er opført med kvalitetsmaterialer som eks. køkken og skabe fra HTH. I stueetagen er der gæstetoilet, opbevaringsrum under trappe, stort køkken/alrum og stue, samt et værelse. 1 salen rummer 3 store værelser hvoraf det ene har et lækkert walk in closet, samt et stort badeværelse.
Huset overtages med ovn, keramisk kogeplade, køleskab og emhætte, men lejer skal selv medbringe opvaskemaskine, samt vaskemaskine og (kondens)tørretumbler (med fordel som kombimaskine). Alle stik er klar til installation.
Der er fri parkering på ejendommen, og vi har forberedt trækrør til installation af ladestander til elbil.
Ejendommen har et stort grønt område med legeplads samt fodboldmål.
Denne boligtype koster fra 11.900 kr og er differentieret efter beliggenhed.
Fjernvarme og strøm afregnes direkte med forsyningerne.
Minimumslejeperiode på 1 år.
Evt. husdyr skal godkendes og medfører at der opkræves yderligere 1 mdrs. forudbetalt husleje.
Syd for ejendommen ligger H. C. Andersens skoven hvor der er rig mulighed for at nyde den smukke natur. Her er der også mulighed for at lufte hunden i hundeskoven.
Vi er fleksible med overtagelsesdatoen
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.