Sjældent udbudt rækkehus i idylliske Grejsdalen kan nu blive jeres nye hjem. Huset tilbyder rolige omgivelser nær skov med blot ti minutters gang til Vejle C, og giver jer det bedste fra to verdener -den grønne skov med mulighed for mange oplevelser i det fri og midtbyens pulserende byliv. Dertil kommer kort afstand til skole, pasningstilbud, diverse indkøbsmuligheder og bybus lige uden for døren.
Huset har en spændende planløsning med forskudte plan og loft til kip. Køkkenet har kig til stuen og er opført i et tidløst, lækkert design med masser af opbevaringsplads. Ejendommen er løbende vedligeholdt og fik sidste år installeret ny brugsvandsveksler, nye Velux vinduer på første sal, samt nyt vindue og store terrassedøre i stuerne. Der foreligger tilladelse til opførelse af udestue.
Boligen byder velkommen via entréen, hvorfra her er adgang til køkkenet og det praktiske bryggers med vaskefaciliteter og masser af plads. En kort trappe leder ned til to rummelige sammenhængende stuer, der giver god mulighed for indretning af forskellige opholdszoner. Fra stuen er der udgang til en hyggelig østvendt terrasse, hvor morgenkaffen og morgensolen kan nydes i fred og ro med udsigt til den overskuelige have og den rislende Grejs Å. På samme plan finder I boligens badeværelse med helt nye badeværelsesmøbler og bue til separat bruseniche. Førstesalen byder på et opbevaringsrum samt to gode værelser, i dag hhv kontor/gæsteværelse og soveværelse.
Så drømmer I om bynær natur, tilbyder Åvang 9 en indflytningsklar bolig med to p-pladser, mulighed for etablering af ladestander og fortrinlige trafikforhold. Klart et besøg værd!
Grundens størrelse er anslået.
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingSe hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse