I præsenteres her for en yderst attraktiv og sjældent udbudt lejlighed beliggende lige midt i alt det gode, som centrum af Aarhus har at tilbyde. Her får I en veldisponeret planløsning, der strækker sig over to gode plan, og den henvender sig til både børnefamilien, parret og den enlige.
Boligen rummer 86 kvadratmeter, som har sin begyndelse i den rummelige entré, hvor der er plads til at hænge jakkerne og stille skoene, før I bevæger jer videre ind i resten af hjemmet. Det, der særligt kendetegner stueetagen, er dens lyse disponering og indbydende atmosfære, hvilket må tilskrive den meget åbne planløsning, der tillader sollyset at strømme gennem boligen fra både de øst- og vestvendte vinduer. Fra stuen kan I enten bevæge jer videre mellem gangområdet ud til det strømlinede badeværelse eller tage trappen op til førstesalen, hvor en værelsesafdeling venter jer. Denne opdeling tilgodeser i særdeleshed fællesskabet og samtalen, hvor I kan mødes til både madlavningen og måltiderne i stueplanet, alt imens I får fuld mulighed for at trække jer tilbage ved de private værelser ovenpå.
I kommer til at bosætte jer i et yderst charmerende byhus fra 1977 med en ikonisk, gul facade med vindues- og dørpartier i grå rammer. Her får I glæden af en østvendt gårdhave, hvorfra I kan nyde morgenkaffen i lyset af dagens første stråler. Særligt denne afdeling vil komme til at agere en privat og rekreativ oase, hvor I får rig mulighed for at trække jer tilbage fra en lang arbejdsdag, alt imens I er afskærmet fra storbyens trængsel og larm.
Med en adresse på Studsgade 38 bosætter I jer i det attraktive Latinerkvarter, hvor de krogede gader og hyggelige bindingsværkshuse danner ramme om en stemningsfuld tilværelse. De mange hyggelige butikker og spisesteder ligger som perler på en snor, og de venter blot på at kunne invitere jer indenfor i deres kuraterede univers.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.