163 etagemeter tæt på Vestskoven
I et fredeligt villakvarter i det nordlige Glostrup, finder I dette dejlige hus. Huset ligger på en lukket vej uden unødig trafik, men med gode naboer, Facebookgruppe og sommerfest.
Samtidig tæt på alt det, I har brug for i hverdagen: Supermarked, stisystemer, skole, daginstitutioner og bymidten med et stort udbud af butikker og restauranter. Tillige får I Vestskovens grønne områder tæt på og nem transport med både bil, bus og tog ind og ud af byen - alt sammen under 30 min. fra København.
Indendørs starter I i entreen med indbygget skab, trappe til kælderen og døre til alle rum. Herfra er der adgang til køkkenet, der sin alder til trods står pænt med lyse låger og er fuldstændigt velfungerende. Det kan derfor sagtens bruges som det er. Men hvis I ønsker det, kan det nemt friskes op med en ny farve på fronterne - eller I kan give det den helt store tur og samtidig åbne op mod stuen og skabe et lækkert køkken-alrum.
Ved siden af køkkenet ligger stuen med god plads til både spisebord og sofahjørne. Herfra er der dør til terrassen, vinduer på flere sider og udgang til en skøn udestue, som med en gasovn eller lign. kan bruges hele året rundt.
I den modsatte ende af boligen finder I tre soveværelser, hvoraf de to har skabe.
Derudover er her et badeværelse med kar og et fint sort/hvidt flisegulv.
Stor kælder med disp. rum, bryggers med vaskemaskine og tørretumbler samt et praktisk værksted.
Stor syd-vestvendt have med æble- og blommetræer. Carport og flere skure.
Drømmer du om et nyt hjem og har en bolig der skal sælges? Kontakt os på 4343 4351 eller 2600@nybolig.dk - vi er lokalkendte,
faglig kompetente, og leverer resultater HVER gang.
Se flere boliger fra Nybolig Glostrup & Brøndby her
Følg ejendomsmægler Nybolig Glostrup & Brøndby på Facebook
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.