Stort velholdt hus i et fredeligt område med mange børnefamilier. Her er I ikke langt fra noget: Skole og daginstitutioner, indkøb på Islev Torv og i Rødovre Centrum tæt på, ligesom Vestvolden og andre grønne åndehuller kan lokke med slentre- og motionsstier, fuglefløjt og frisk luft.
Også transporten klares let - uanset om det er med bus og tog, på cykel eller i bil - og København kan nås på under en halv time.
Huset er løbende renoveret og tingene er skiftet ud, efterhånden som de har trængt til det. I 2010 blev det udstyret med en 1. sal og i den forbindelse blev taget naturligvis skiftet.
Den tidligere lukkede entré er i dag lagt sammen med køkkenet, så de to rum danner en stor lys helhed. Det velholdte HTH-køkken er installeret i flere omgange med med masser af skabsplads, stort side-by-side køle- og fryseskab, samt nem udgang til den høje træterrasse med kig over haven.
Ved siden af køkkenet ligger spisestuen med trappe til 1. sal. Drømmer I om et stort køkken-alrum, kan det nemt realiseres ved at slå væggen ned mellem de to rum.
Stueetagen rummer derudover to store værelser – det ene med skabe. Værelserne er indrettet i husets oprindelige stuer, og vil I reetablere dem, ligger de smukke gamle glas-skydedøre stadig i væggen og kan bruges mellem rummene.
Derudover er her et velholdt Unoform badeværelse med væghængt toilet, bruseniche med regnvandsbruser og varme i gulvet.
På 1. sal er der en stor stue med to franske altaner samt to værelser – også med franske altaner. Overalt er der varme i gulvet, loft til kip, synlige spær og ovenlysvinduer, flere af dem med solfilter.
Stor renoveret kælder med alle muligheder for aktiviteter i de store rum. Praktisk vaskerum, tørreplads, toilet og værksted samt udgang til haven.
Nem have med græs, bede og et stort gammelt æbletræ. Dobbeltcarport i forbindelse med to skure.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.