Er I på udkig efter en nem og indflytningsklar bolig, skal I kaste et blik på dette fine hus nær Damhusengen og Vestvoldens grønne områder samt byliv. Huset ligger tæt på daginstitutioner og Tinderhøj skole, ligesom de daglige indkøb nemt klares i de nærliggende supermarkeder. Derudover har I Rødovre Centrum bare få km væk med alt hvad hjertet kan begære af specialbutikker, stormagasiner og spisesteder. Og med både off. transport, den kommende letbane og de store indfaldsveje tæt på - samt Kbh. kun 20 min væk - vil det være let for familien at komme rundt i hverdagen.
1-planshuset har oprindeligt været et dobbelthus, men er i dag bygget sammen til en (symmetrisk) bolig. I starter i entreen med skab til overtøjet og adgang til badeværelset med varme i gulvet.
Herfra åbner husets hjerte sig - det store køkken-alrum med masser af plads til at samle familien til hverdag og fest.
Til trods for de mange skabe og køkkenøen, er der stadig tilstrækkelig rum til, at I kan være flere om madlavningen, uden at gå i vejen for hinanden. Fra køkkenet er der dør direkte til den overdækkede terrasse, så det er nemt at dække op udendørs, når vejret tillader det.
Ved siden af alrummet ligger der to gode værelser, hvoraf det ene har indbyggede skabe.
I den anden ende af huset finder I en hyggelig opholdsstue - her som i alle hjørner af huset - sørger de dekorative vinduer for at rummet har et stort lysindfald det meste af dagen.
Derudover er der endnu et værelse med skabe i denne ende af boligen. Det bruges i dag som kontor, men kan selvfølgelig også anvendes som (separat forældre-)soveværelse.
Huset er omkranset af en lukket have med et stort valnøddetræ med en cool ridderborg i toppen, æbletræ og carport foran, mens baghaven har god plads på terrassen - og til at tumpe på plænen.