Historisk hus i det børnevenlige Nyager kvarter
Har I lyst til at flytte ind i et helt unikt hus på en grund med en ganske særlig historie, kan vi nu byde jer velkomne på Kamstrupvej 96. Huset har i flere generationer tilhørt Heerup Familien og været brugt som atelier. Derfor er der lagt stor vægt på det naturlige lysindfald over alt i huset. Boligen har de seneste 4-5 år gennemgået en forvandling med bl.a. flere nye vinduer, nyt køkken, Dinesen trægulve, gulvvarme og opdateret badeværelse – og er lige til at flytte ind i. Ydermere ligger den attraktivt tæt på den populære Nyager skole og institutioner, ligesom Vestvolden samt Rødovre Centrums mange butikker, spisesteder, biograf og fitnesscenter er tæt på. Sidst, men ikke mindst er det nemt at komme omkring i området – uanset om turen går med off. transport, i bil eller på cykel. Indenfor åbner huset sig i et fantastisk køkken-alrum i åben forbindelse med spisestuen. Pga. de mange vinduer samt Newyorker-glasvæg mod soveværelset, strømmer lyset ind fra alle sider, og der er masser af m2 til at lege med indretningen, hvis det måtte ønskes. Det stilfulde sorte køkken har kvalitetsfronter fra &SHUFL og en smuk væg i italienske natursten, der gør det til helt sit eget. Derudover bliver I beriget en stor køkkenø med vinkøleskab og plads til at slå sig ned til morgenmaden, eftermiddagskaffen eller når der skal laves lektier. Stuen i det tidligere atelier, har ligeledes wow-faktor med sit enorme glasparti mod haven og loftshøjden i rummet. Her er I i et med det grønne og har alle muligheder for at følge med i årstidernes skiften. Stort soveværelse samt et værelse og et disp. rum, der pt. bruges som walk-in closet. Ønsker I et større værelse, kan de to rum nemt lægges sammen eller skillevæggen flyttes. Derudover byder huset på en stor udestue samt et lækkert badeværelse med regnvandsbruser, væghængt toilet og nyt lækkert badeværelsemøbel med integreret vask. Eventyrlig have med træterrasse på +100 m2 med masser af sol, græsplæne, frugttræer og et skovlignende miljø, som samtidigt er gjort let at holde. Stort skur fra ´23 til opbevaring.
Økonomien i boligen
Kontakt
Kontakt
Martin Enemærke
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
Få en gratis salgsvurderingHvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse