Nu har I muligheden for at overtage denne fine familiebolig i et af Rødovres mest eftertragtede kvarterer med den populære Nyager skole blot få minutter væk.
Huset ligger supergodt midt mellem byens liv og Vestvoldens grønne glæder. Bl.a. finder I Netto, Rødovre Centrums 160 butikker, spisesteder og biograf under en km væk, bussen går næsten lige uden for hoveddøren og de store indfaldsveje kan nås på få minutter.
Velkommen på Knud Anchers Vej og Rødovre - kun ca. 20 minutter på cykel fra Rådhuspladsen i København.
I bydes indenfor i en lys entré og derfra videre ind i det store Invita-køkken fra ´14, som ligger i åben forbindelse med stue og bryggers. Her er alle vinkler og vægge udnyttet til fulde, så I får bl.a. metervis af hyldeplads til service og køkkengrej, koge-halvø med integreret emfang i loftet, samt kummefryser og vaskesøjle. Her er alle foranstaltninger til de praktiske gøremål samlet på et sted og for at binde det hele sammen, er her lagt et flot italiensk klinkegulv i smukke nuancer.
Køkkenet åbner sig til den rummelige stue, hvor I kan samles og hygge jer - og på kolde aftener kan der tændes op i brændeovnen. Stuen forsætter videre ud i den store udestue, der hurtigt bliver jeres yndlingsrum i sommerhalvåret. Her er der varme i gulvet, og alle muligheder for at indrette en grøn ”lounge” med flydemøbler og store planter.
To gode soveværelser – det ene med walk-in closet – og mulighed for at (re-)etablere endnu et værelse, så I får tre soveværelser.
Pænt og velholdt badeværelse med opbevaring ved vasken og en sep. bruseniche.
Ugeneret sydvestvendt have med stor terrasse, frodige bede, drivhus, flere skure og carport.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.