Er I på jagt efter en velholdt villa med en lys stemning tæt på både institutioner, skole,
supermarkeder og de store indfaldsveje, er dette hus en oplagt mulighed. Her er 118
velholdte etagemeter, og både hus og have er meget nem at gå til for eksempelvis
den lille familie, det unge par eller seniorerne.
I træder ind i en rummelig entre´ med indbyggede skabe. Herfra har I adgang til de tre
værelser, hvoraf det største har indbyggede skabe. I den anden ende af huset ligger
Ikea køkkenet, som til trods for at det har nogle år på bagen, står rigtig pænt og
velfungerende. De profilerede låger og træbordpladen giver rummet en hyggelig
stemning, der passer godt til indretningen i resten af huset. I forbindelse med
køkkenet ligger der et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, samt vask og
skabe.
Boligens naturlige samlingspunkt er den store stue og skønne udestue, der lukker lys
og luft ind hele året rundt. De to rum bliver hurtigt jeres favoritsteder i boligen – for her
er der plads til at hygge sig med familie og venner, både i hverdagen og weekenderne.
Derudover har huset et godt badeværelse med badekar og helt ny håndvask/skab.
Haven er meget enkelt anlagt, så den er nem at vedligeholde. Her er flere terrasser,
legeplads, græsplæne og alle muligheder for at staudebede og nyttehave, hvis I
drømmer om det.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.