I dette hus får I 176 etagemeter, der i 2009-10 gennemgik en stor renovering, hvor bl.a. taget blev skiftet, facaden pudset, kælderen ordnet og køkken-alrummet indrettet. Derefter er boligen løbende blevet vedligeholdt overalt.
Her er I tæt på alting, skole og daginstitutioner, indkøbsmuligheder og Vestvoldens grønne områder. Og med bus inden for få meter, S-toget nogle minutters gang væk, de store indfaldsveje i nabolaget samt en cykeltur på små 30 min til Rådhuspladsen, er det nemt at komme omkring.
Indenfor bydes I velkommen i entreen og en fordelingsgang, der fører til alle husets rum. For enden af gangen finder I det store køkken-alrum, der kun er adskilt af en praktisk halvmur, som lader lys og luft passere - men samtidig gemmer eventuelt "køkken-rod" væk, når I sidder omkring spisebordet.
Det lyse køkken er supergodt udnyttet med masser af skabe på tre sider og sokkelskuffer - så her er god plads til både køkkengrej og mulighed for, at I kan være flere om madlavningen. Ved siden af ligger alrummet med mulighed for at etablere et ekstra værelse, hvis I har behov for det.
Et par trin nede ligger den flotte stue i en tilbygning fra ´11 med store vinduer på to sider - så her går I ikke ned på lys! Med gulvvarme og mange m2 er der mange muligheder for at lege med indretningen og arrangere hyggelige hjørner, hvor I kan slappe af og være sammen.
Derudover finder I et værelse og et opdateret brusebadeværelse i stueetagen.
Super underetage med egen indgang fra haven, flisegulv og pudsede åndbare vægge, der giver et godt indeklima. Her er der flere disp. rum, som kan bruges til mange formål samt et badeværelse med fritstående bruseniche, toilet og to håndvaske - kombineret med vaske- og teknikrum.
Skøn ugeneret have med flere terrasser og hyggekroge, rigtbærende ferskentræ, blomster hele året, dobbelt carport og garage.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.