Velholdt Johan Christensen villa i et børnevenligt område
Med mange børnefamilier på vejen, flere institutioner og skoler i området, stisystemer, supermarkeder og bus/S-tog tæt på, er her alt, hvad (børne-)familien kan drømme om i hverdagen. Og trænger I til en tur ud i de grønne, ligger Vestskoven lige om hjørnet og kunstinstallationen ”De 6 glemte kæmper” bare en lille køretur væk. Ligeledes har I indfalds- og motorveje tæt på, så det er nemt at komme omkring, når I skal på arbejde.
Huset på 131 m2 er løbende renoveret og vedligeholdt. Taget er bl.a. renset og malet for nogle år siden, mens vinduerne er skiftet undervejs. Ligeledes er det ene badeværelse opdateret i ´16 og der er installeret et moderne indbygget brændeovn i 2018.
Den store entré med indbygget skab fører ind i stuen med indbygget brændeovn samt vinduer og døre i begge ender af rummet. Her er et skønt lysindfald hele dagen – og et dejligt kig til den flot anlagte have.
Ved siden af stuen ligger køkkenet. Det har nogle år på bagen, men fungerer helt som det skal. Her er der masser af skabe og udsigt til et flot staudebed i haven, der blomstrer året rundt. Pt. er her indrettet en spiseplads, men drømmer I om et køkken-alrum, er det ikke svært at åbne ind til stuen og skabe et stort lyst samlingspunkt for hele familien.
I den modsatte ende af huset finder I tre reelle soveværelser – det største var oprindelig to rum og de kan let genetableres, hvis I har brug for et ekstra soveværelse.
Derudover byder huset på to pæne badeværelser samt et praktisk bryggers med god opbevaringsplads og vaskefaciliteter.
Den vestvendte have er anlagt af en gartner med bl.a. staudebede, surbundsbed og æbletræer. Drivhuset kan bruges til tomater, ligesom (brænde-)skuret, carport og det isolerede skur rummer både bil, cykler og værksted.
Drømmer du om et nyt hjem og har en bolig der skal sælges? Kontakt os på 4343 4351 eller 2600@nybolig.dk - vi er lokalkendte,
faglig kompetente, og leverer resultater HVER gang.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.