Vi udbyder nu en vaskeægte familievilla fra 1970, der har en optimal beliggenhed ved Vallensbæk Nordmark. Ejendommen er beliggende på Horsbred 142, og med denne adresse kan I bl.a. se frem til nærliggende indkøbsmuligheder, daginstitutioner, grønne arealer og meget mere; hjertelig velkommen indendøre.
Villaen har en super optimal størrelse på 163 kvm, og disse breder sig over et væld af gode og indretningsvenlige rum. Blandt andet får I hele fem soveværelser i hjemmets østlige side, hvorimens boligens fællesarealer befinder sig i den modsatte ende af huset. Altså er der utvivlsomt plads til den helt store børnefamilie eller den sammenbragte familie, der er på udkig efter en veldisponeret ejendom.
Udover en masse gode soveværelser byder planløsningen på et stort badeværelse med badekar, gæstetoilet samt køkken og stue. I dag er hjemmets køkken og stue adskilt, men der er rig mulighed for at vælte væggen mellem de to rum og dermed skabe et åbent køkken-alrum. Boligens stue udfolder sig som hjemmets hjerterum, og denne er indrettet med et naturligt, hyggeligt sofahjørne samt en spisekrog, hvor dagligdagens begivenheder kan drøftes over middagsbordet.
I forlængelse af stuen byder planløsningen på en skøn udestue med udsigt over haven, der foruden et stort græsareal kan prale med en sydvendt terrasse, som er ekstra skøn i sommermånederne. Selve haven danner rammerne om mange timers leg med børnene, da der både er legestativ og trampolin, der byder på sjov for hele familien; her er simpelthen så skønt.
Med nøglerne til adressen får I ikke kun en herlig villa med plads til hele familien. I får også glæden af et skønt nabolag samt et nærmiljø med alt lige i nærheden. Horsbred er en skøn villavej tæt på bl.a. Pilehaveskolen, Fakta, svømmehal og fodboldbaner, og knap en kilometer fra hoveddøren er Tueholmsøen, Vallensbæk Sø og Store Vejleå, hvor familien kan nyde den skønne natur.
Lyder det ikke skønt? Så book en fremvisning allerede i dag – velkommen til!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.