Denne ejendom har en særdeles god beliggenhed på fredelig villavej, med kort gåafstand til skoler og idrætsfaciliteter og alle herlighederne i Herlev centrum.
I stueplan byder huset på fordelingsentré med indgang til pænt ældre køkken, som trænger til opdatering og hvorfra der om ønsket kan etableres åbning ind til den store spise-og dagligstue. Fra entréen er der endvidere adgang til et badeværelse og 3 gode værelser.
Den rummelige spise/dagligstue har udgang til mindre højt liggende træterrasse, hvor man kan nyde såvel morgenkaffen som aftenhyggen med familien med nedgang til den ugenerte lukkede have og yderligere større træterrasse, hvor der er masser af plads til hele familien og vennerne. Haven byder også plads til god tumleplads og hyggelige kroge.
I underetagen med egen indgang finder man det praktiske bryggers med vaskefaciliteter, et flot badeværelse samt 2 rigtig gode værelser, der er anvendeligt som fx legerum, hobbyværksted eller til teenageren.
Huset er det perfekte, og indflytningsklart. Men istandsættelse af køkken må påregnes – og dermed chancen for at sætte sit eget personlige præg.
Så tag et kig forbi og lad dig inspirere af denne ejendom med en superfin beliggenhed!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her