Totalt Indflytningsklar villa med nyistandsatte detaljer og dejlig have!
Velkommen til denne indbydende og velholdte villa på 124 m², som fremstår fuldstændig indflytningsklar. Her får I et hjem, der kombinerer funktionalitet, hjemlig hygge og en attraktiv beliggenhed i rolige omgivelser tæt på et stort grønt område med fine stisystemer – ideelt til både børn og voksne.
Indendørs byder boligen på en stor, lys stue med dejligt lysindfald og god plads til både sofahjørne og spiseafdeling. Stuen er udstyret med en flot og effektiv brændeovn fra 2023, som skaber en hyggelig atmosfære og giver ekstra varme på kølige dage. Det tilstødende køkken er praktisk indrettet med masser af skabsplads.
Boligen har i juni 2025 fået lagt nye egetræsparketgulve med matchende paneler i stuen, køkkenet og værelset ved stuen. Dette matcher de to øvrige værelser, hvor gulvene blev lagt i 2020. Entréen er moderniseret med nyspartlede vægge beklædt med filt og malet i en fin lys gråblå farve med mørkere endevægge, som giver et elegant og indbydende førstehåndsindtryk. Også her er der sat nye paneler op. Størstedelen af boligens vægge er desuden nymalede.
Planløsningen byder derudover på tre gode soveværelser, et pænt flisebadeværelse med separat bruseniche samt et funktionelt bryggers med vaskefaciliteter. Entré og fordelingsgang binder boligen praktisk sammen og giver gode opbevaringsmuligheder.
Udendørs får du en stor, velanlagt have i fuldt flor, som indbyder til både leg, afslapning og haveliv. Det smukke orangeri er et oplagt fristed til grønne fingre eller stille stunder i læ. Haven byder desuden på flere terrasser, blomsterbede, en lille bålplads og en stor græsplæne. I sensommeren kan I glæde jer over store, dejlige brombær fra planterne langs hegnet. Carporten og den flisebelagte indkørsel sikrer gode parkeringsforhold.
Ejendommen er beliggende på en fredelig villavej i et børnevenligt kvarter, tæt på indkøbsmuligheder, skole, daginstitutioner og grønne områder. Her får du et hjem, der er lige til at flytte ind i – med plads til både hverdagens rutiner og weekendens afslapning.
Økonomien i boligen
Skal vi ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Kontakt

Kontakt
Vincent Alaei
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Fakta om Egedal Kommune
INDBYGGERE
GRUNDSKYLD
KOMMUNESKAT
SKOLER
BØRNEPASNING
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret