I dette arkitekttegnede 70’er etplanshus går æstetik og funktionalitet hånd i hånd. Denne smukt istandsatte og indflytningsklare ejendom byder på tidløs elegance og gode materialevalg fordelt over boligens 154 kvadratmeter, som samtidig gør huset ideelt for familien, der ønsker rum og ro i et børnevenligt område. Udenfor mødes I af en flot belagt indkørsel med carport, og på husets tag er der solceller, som gør hverdagen lidt mere energivenlig. Her får I således en bolig, der favner både nutidens krav og fremtidens drømme.
Husets indretning er gennemtænkt med en planløsning, der giver plads til både fællesskab og privatliv – blandt andet understøttet af praktiske skydedøre, der gør det let at tilpasse rummene efter behov. Med trægulve i hele huset fremstår rummene både indbydende og sammenhængende. Det separate køkken er rummeligt og indbyder til hyggelige stunder ved spisebordet. De praktiske opgaver kan let håndteres i det tilstødende bryggers, mens aftenmåltiderne kan nydes i den lyse stue. Her er der rig mulighed for at samle venner og familie omkring et langbord i spisestuesektionen eller slappe af i sofahjørnet, hvor store vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald.
Værelsesafdelingen byder på fire værelser (mulighed for fem værelser), hvoraf gennemgangsværelset i midten oplagt kan bruges som kontor, multirum eller legeværelse. Hjemmet rummer også to moderniserede badeværelser, hvoraf det ene kan tilgås via et elegant walk-through-closet, hvilket gør det ideelt som forældrebadeværelse.
Udendørs finder I et sydvestvendt og overdækket terrassemiljø, der strækker sig langs hele husets side. Terrassen åbner op til en grøn oase af græsplæne omkranset af fine bede, gamle træer og en hæk langs matriklens kant. Fra huset er der flere udgange til haven som desuden er aflukket så børnene frit og trygt kan lege.
Også beliggenheden på Amager skal fremhæves, da I fra dette børnevenlige kvarter har kort afstand til både indkøbsmuligheder, dagtilbud og skole inden for omtrent 600 meters radius, så hverdagens praktik nemt går op i en højere enhed. Derudover er der nem adgang til offentlig transport, som hurtigt bringer jer til Københavns spændende tilbud.
Økonomien i boligen
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opretKontakt

Kontakt
Jeppe Gerhardt
Skal du også sælge?
Kontakt os og få en gratis salgsvurdering, så ved du hvad din bolig er værd.
- Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
- Få et indblik i, hvad din ejendom er værd på markedet lige nu.
- Find ud af, hvor meget du selv kan købe for, hvis du ønsker at skifte bolig.
Hvor langt er der til nærmeste?
Se hvor lang tid der er mellem denne bolig og en anden adresse
Bliv kontaktet om dine lånemuligheder
Udfyld dine oplysninger, og lad os hjælpe dig videre. En rådgiver fra Nykredit kontakter dig snart for en uforpligtende samtale om dine lånemuligheder og økonomiske behov.