Nu kan I overtage nøglerne til dette indbydende rækkehus, som ligger i et dejligt og familievenligt kvarter på Amager.
På Ryslinge Alle ligger charmerende rækkehuse i forskellige nuancer side om side med hinanden og skaber et hyggeligt udtryk i gadebilledet. I dag inviterer vi jer indenfor i det hvide rækkehus i nr. 34, som fordeler sig over intet mindre end 174 etagemeter. Ved første skridt ind i hallen bemærker I husets lyse og luftige atmosfære. Vi fortsætter direkte ind i hjemmets hjerte, hvor en stor dobbeltstue ligger badet i lyset fra ovenlysvinduerne og de sydvendte vinduer, mens køkkenet støder til i naturlig forbindelse og skaber rammerne for det leverum, som de fleste drømmer om. Køkkenet er stort, lyst og indbydende med spots i lofterne, virkelig gode opbevaringsløsninger og alt i hårde hvidevarer. Designet er lyst og nordisk med hvide elementer og lyse træbordplader, som står i flot harmoni med husets øvrige indretning.
Fra leverum til værelsesafdeling; på 1. Salen venter der jer et stort soveværelse med skabsvæg, to gode potentielle børneværelser og et pænt badeværelse med separat bruseniche. Slutteligt skal vi ned i kælderen, som indeholder et vaskerum og nogle gode disponible rum, der i dag anvendes som et ekstra værelse og tilfører nogle gode ekstra m2 til hjemmet. Mod syd ligger haven perfekt placeret, så I får mest muligt ud af solen. Haven er præcis som den skal være: hyggelig, solrig og ikke mindst er her plads til både familieaktiviteter, børneleg og afslapning.
Ligesom huset, er beliggenheden ideel for familien, for I har skole og sportshal lige rundt om hjørnet, fritidsaktiviteter, ungdomsskole og sportsfaciliteter inden for cykelafstand og handlemuligheder, som kan nås il fods. Det tager endvidere ikke mere end 20 minutter at køre til København Centrum, ligesom at der er kort afstand til Amager Strandpark og Fælledens fredelige natur, så I aldrig skal gå på kompromis med noget som helst. Her vil I elske at bo.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.