En sjælden perle på Øresunds Alle er klar til at tage imod. En indbydende villa med en helt betagende havudsigt i allerforreste række til Øresund. Boligen står smukt og klassisk med sortglaseret tegltag og hvidpudsede mure i den blomstrende have. Den yndigste havepavillon mod vandet lokker med ro og hygge, og paddleboardet kan være i vandet på 2 minutter. Fra havelågen er der bare en kort slentretur langs strandstien til Dragørs charmerende byliv.
Træder I indenfor, bliver I mødt af 156 velindrettede og gennemrenoverede kvadratmeter fordelt over to plan. Man træder ind i huset i en rummelig entré. Gulvet i sort naturskifer fortsætter i de to gennemførte badeværelser i lyst marmor. Det rummelige køkken er åbnet op mod stuen, så man kan lave mad, mens man oplever havet og himlens farveskift året rundt. Køkkengulvet er lagt med de fineste håndstøbte, marokkanske klinker. Der er i øvrigt gulvvarme i hele stueetagen, og pejsen blusser livligt med et enkelt klik. I den åbne stue er der et dejligt lys fra de store, gode glaspartier. Trappen leder op til førstesalen, hvor 5 nye kviste har givet mulighed for fine, store vinduer - også her i 3-lags glas. Her er to reelle børneværelser og et forunderligt soveværelse med udsigt over hav og havn i hele tre retninger. Når dørene slås op mod balkonen, må man stoppe og knibe sig i armen.
Øverst et stort, velisoleret og oplyst loftsrum. Bag huset et solidt udhus med yderligere opbevaringsplads - og ikke mindst et ekstra køleskab til de havefester, som en ny ejer er nødt til at holde! Med dette hus kan man i det hele tage læne sig tilbage og nyde livet i et historisk hus fra 20'erne, hvor alt er gennemrenoveret med stor ordentlighed.~
Den magiske nærhed til havet er noget helt særligt og giver de bedste forudsætninger for at nyde et naturskønt liv året rundt. Samtidig byder den dejligt centrale beliggenhed på et nærområde med et væld af eftertragtede faciliteter: Her er få hundrede meter til daginstitutioner og skoler, et stort udvalg af indkøbsmuligheder og charmerende restauranter. Desuden byder Dragør på et levende kultur-, sports- og foreningsliv. Bussen kører næsten fra døren til metroen, og alternativt er der bare 25 minutter i bil til indre København. Bedre bliver det næppe. Hjertelig velkommen hjem!
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.