Velkommen til 'Vængerne' – et af de mest rolige, hyggelige og familievenlige områder i hele Dragør. Her har I blandt andet to gode daginstitutioner lige om hjørnet, mens Store Magleby Skole, Hollænderhallen og flere idrætsaktiviteter befinder sig indenfor en radius af 700 meter fra jeres bopæl. Så hvis I drømmer om at slå jer ned i et stille og trygt kvarter i den absolut hyggeligste by på hele Amager, så sæt kurs mod Stubvænget 12!
På adressen venter jer et virkelig fint og funktionelt hus fra 1960, som ligger dejligt tilbagetrukket og hengemt bag høje buske og træer, så man er skærmet fuldstændigt fra den i forvejen rolige vej. Ved ankomst kan I parkere i den rummelige carport og dernæst følge stien frem til huset og på vejen nyde synet af den grønne forhave mod vest, der udgør den ene halvdel af den solrige grund på i alt 750 kvm. Her kan I glæde jer til at nyde sommer efter sommer; særligt på den store, velanlagte terrasse, hvoraf en stor del er overdækket, så I kan sidde i skygge og læ for vind og vejr.
Her overtager I nøglerne til et dejligt hjem; en etplansvilla fordelt over 123 kvm, som er helt perfekt til den enlige, parret eller andre, som ikke har et voldsomt pladsbehov. Ja, villaen er utrolig nem og overskuelig, så rengøringen og andre praktiske huslige pligter hurtigt kan klares, men stadig får I den fornødne plads, I skal bruge – og der er tilmed mulighed for at opdele det store soveværelse i to, så I kan få flere udnytte kvadratmeter og et ekstra (børne)værelse.
I ankommer til boligen via en særskilt entré med adgang til bryggerset; en praktik og god velkomst, hvor I kan komme af med sko og overtøj og straks smide den mudrede jakke til vask, hvis I har været en tur i skoven for at lege. Dernæst åbner I døren til gangen, som giver adgang til et flot flisebadeværelse med separat brus samt til det store soveværelse med walk-in med hele to døre, så det er ekstra nemt at inddele værelset i to ved at lukke væggen helt af.
Husets hjerte er det fantastiske køkken-alrum, stuemiljø og den lysfyldte udestue, som glider sammen i ét åbent univers. Alt er udført i flotte, tidløse materialer, og særligt udestuen emmer af hygge med sin brændeovn og de kæmpestore vinduespartier. Fra opholdsrummet er der som prikken over i'et adgang til endnu et værelse, som kan bruges til alt fra kontor til børne- eller gæsteværelse.
Sætter man pris på at have børnefamilier, rolige naboer og generelt stille omkring sig, er Vængerne nær hyggelige Dragør by det rette sted at slå sig ned.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.