I et hyggeligt familievenligt kvarter møder I jeres nye hjem på Ulspilsager 29, en lukket vej i Dragør, som ligger få skridt fra flere grønne områder, gode legepladser samt helt tæt på Lundestien, der fører jeres børn trygt og sikkert mod Store Magleby, hvor Store Magleby Skole og Hollænderhallen – med et væld af skønne fritidsaktiviteter og tilbud – venter kun ti minutters gang fra jeres hoveddør. Al denne idyl holder til under to kilometer fra Dragørs stemningsfulde gamle bydel præget af brostensbelagte stræder, små historiske byhuse med stokroser foran, kulturliv, restauranter og naturligvis den hyggelige havn!
Jeres kommende hjem præsenterer sig i form af en velholdt gulstensvilla fra 1975, hvor alting fremtræder fuldstændig velholdt, selvom det meste står i original stand. En detalje, der har sin helt egen charme, og som virkelig indbyder til, at I kan sætte jeres eget præg i overensstemmelse med villaens oprindelig stil. Samtidig udmærker villaen sig især i form af sin enestående planløsning med fire reelle soveværelser og to velindrettede badeværelser, som for alvor er en stor værdi for børnefamilien med et stort pladsbehov. I har også rig mulighed for at etablere et lækkert, moderne og åbent køkken-alrum ved at vælte væggen mellem det eksisterende køkken ind mod stuen, og endelig kan I glæde jer til at tage den store kælderetage i brug!
Der er nemlig tale om en brugbar underetage, som blandt andet præsenterer en kæmpestor gildestue, som emmer af hygge, stemning og festlige stunder! Her kan man levende forestille sig at samle familie og venner til skønne sammenkomster og sætte gang i dansegulvet og inviterer til lækker mad og farverige drinks! Etagen rummer også et praktisk viktualierum med plads til mad- og drikkevarer samt et stort vaskerum, hvor hverdagens huslige pligter kan klares i ro og mag. Ja, her venter jer et hjem med plads til hverdag, familieliv og fest – og som prikken over i'et kan I også nyde alle årstider i jeres store, ugenerede have, som er skøn for både børn og barnlige sjæle!
Velkommen til.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.