Drømmer I om et moderne rækkehus i fantastiske, naturskønne omgivelser, hvor børn og voksne kan finde sig helt til rette i en tryg hverdag? Så skal I slå vejen forbi Ulspilsager 56A, hvor I kan opleve alt det og mere til – velkommen hjem!
Rækkehuset er beliggende i et roligt boligkvarter, med Dragør Lund som nabo. Den indbydende bolig byder på 172 m2, fordelt på et stueplan samt en 1. sal. I stueetagen finder I rækkehusets fine, lyse entré samt fordelingsgang, et bryggers, et stilfuldt, rummeligt badeværelse med separat bruseniche og sidst, men ikke mindst, et stort leverum kombineret af køkken og stue, der tilsammen danner de perfekte rammer om familielivets små og store stunder. Hjemmets indretningsstil fremstår elegant og moderne, med hvide, glatte vægge, flotte trægulve og et vidunderligt lysindfald, der tilføjer rummene en dejlig luftig atmosfære. Køkkenet er opført med smukke mørke skabselementer, integrerede hårde hvidevarer, siddepladser samt masser af opbevaring- og bordplads, hvor I kan give jer i kast med madlavningen til både hverdag og fest. Det pragtfulde leverum giver rig mulighed for at indrette med spise- og sofaafdeling, mens rummets tre terrasseudgange skaber en idyllisk sammensmeltning af inde- og udemiljø.
På 1. salen venter yderligere en hyggelig stue, et pænt badeværelse med badekar samt tre gode soveværelser, hvoraf det ene er med indbyggede skabe.
Rækkehuset fra 1975 står på en 348 m2 stor grund. Udenfor kan I se frem til at nyde sommerdagene på den sydvestvendte solrige terrasse, med åben samt overdækket afdeling, og i den fremragende have med god plads til familietid, sjov, leg og afslapning.
Rækkehuset er placeret på en fredfyldt, børnevenlig adresse, tæt på natur, legeplads og byliv. Her har I både indkøbsmuligheder, skole og børneinstitutioner i én kilometers radius samt gode muligheder for offentlig transport i nærområdet. Derudover har I naturligvis også Dragørs mange herlige og spændende seværdigheder lige ved hånden – og dermed et utal af perfekte udflugtssteder for både de små og store medlemmer af familien.
Når du træder ind i en ny fase af livet, sætter det ofte nye krav til dit hjem. Er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum? Eller har familien fået vokseværk?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.