Gammel Lundtoftevej 35 2800 Kongens Lyngby
- 10.800.000 kr.
- Villa
- 4 vær.
- 132 m2
Næste åbent hus med tilmelding
Onsdag d. 29. jul. kl. 16:00 - 16:25
Flot moderniseret hus med historisk charme, stor terrasse og solrig have - på lukket vej i Bondebyen
At bo i et moderniseret hus med historisk charme og stokroseidyl på en adresse i den centrale del af Lyngby – ja, det er kun de færreste forundt, men ikke desto mindre, hvad de nye ejere på Gammel Lundtoftevej 35 kan se frem til.
Huset hører hjemme i Bondebyen - ét af de bedst bevarede landsbymiljøer omkring København. Her formes nabolaget af historiske huse, stråtag, bindingsværk, brostensbelagte gader og et gadekær. Her er ingen neonskilte eller andre blinkende forstyrrelser, men derimod et populært mødested (Frøken Friis) med kaffe og retter fra det gode gamle danske køkken.
I Bondebyen ligger huset lige dér, hvor Gammel Lundtoftevej spærres for gennemkørsel. Cyklister og fodgængere kan passere, men ikke biler. Omkring huset er der oftest stille som i 1700-tallet, hvor Bondebyen blev grundlagt. Samtidig er der bare 10 minutters gang til bylivet på og omkring Lyngby Hovedgade. Endnu tættere på ligger Sorgenfri Slotspark med Mølleåen og lange stier gennem Det Grønne Områdes uspolerede natur. Nem adgang har man også til børnepasning, skole, sportsfaciliteter, lokaltog, letbanen og Lyngby Station.
Inde bag hækken og lågen mod vejen præsenterer huset sig i bedste bondeby-stil:
Med stokroser op af hvidpudsede facader. Med mursten i dekorative mønstre. Med småsprossede vinduer og røde tagflader, hvor de romerske tegl brydes af kviste.
Indenfor vidner flere indslag, herunder rustikke gulve på begge etager, om husets lange historie. Samtidig er huset opgraderet løbende.
Blandt andet er køkken, badeværelse, bryggers og kviste moderniseret. Begge etager er malet inden for de senere år. De fleste glaspartier er udskiftet og erstattet med energivinduer fra Outtrup. For to år siden blev fjernvarmen koblet til. (Entré og badeværelse byder på gulvvarme).
På første sal er planløsningen fleksibel. Det åbne gangareal, der i dag fungerer som kontor, kan konverteres til et selvstændigt værelse, hvis ønsket er i alt tre værelser på etagen.
Til det charmerende og flot moderniserede hus hører nogle af de bedste udearealer i Bondebyen.
Køkken-alrummet har udgang til et privat gårdhaveområde, som bag huset breder sig over knap 35 kvadratmeter. Foran huset skinner solen fra syd på endnu en terrasse og på græsplænen, der kantes af stokroser, et gammelt æbletræ, mange roser og høstanemoner. Den grønne beplantning skærmer for indkig og sørger for, at sommerlivet på Gammel Lundtoftevej 35 i det centrale Lyngby er en privat fornøjelse.
Kontakt Nybolig i dag – vi er klar med mere information og en fremvisning i Bondebyen.
Økonomien i boligen
Beregn lån til ny bolig?
Tilpas egenbetalingen, hvis du ønsker. Du bliver sendt videre til Nykredits låneberegner for et overblik.
Skal Nykredit Bank ringe for en snak om din boligøkonomi?
Fortæl os, hvornår det passer dig, så ringer en rådgiver fra Nykredit Bank dig op til en uforpligtende snak om dine lånemuligheder. Så er du et skridt tættere på din nye bolig.
Rådgivningen foregår hos
Passer tidspunktet alligevel ikke? Ring til Nykredit Bank på 70 10 90 00, så finder vi en ny tid.
Vi bruger dine oplysninger til at forberede samtalen. Læs mere i Nykredit Banks privatlivspolitik
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingJoëlle Trine Ovesen
Cand.jur., Ejendomsmægler MDE, Vurderingskonsulent for Totalkredit
Gratis salgsvurdering
Få et hurtigt estimat af salgspris eller en grundig vurdering.
Få en gratis salgsvurderingFakta om Lyngby-Taarbæk Kommune
Opret dig i køberkartoteket og få besked om lignende boliger.
Få direkte besked, når der kommer relevante nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du ser også de boliger, vi får til salg, som vi ikke viser på Nybolig.dk.
Tilpas filtre og opret