Hermed udbydes en meget sjældent udbudt ejendom, der byder på mange muligheder. I dag rummer matriklen 2 separate boliger i 1 plan. Herudover har man 12 private p-pladser på grunden og en fin have med stor terrasse. Boligen har i dag status som 1 families ejendom, men der vil med stor sandsynlighed kunne opnås opdeling til 2 separate boliger, som det også er tilfældet i dag. Standen på begge boliger, er ret god og især den nordlige bolig, der er totalrenoveret i 2020 og fremstår i virkeligt flot stand. Der er således mulighed for eksempelvis 2 generationer under samme tag eller 2 familier der vil bo sammen eller lignende.
Huset ligger i et meget populært område med meget kort afstand til indkøb, S-tog (Stengården St.) samt shopping i det centrale Lyngby. Her er heller ikke langt til Bagsværd- og Lyngby Sø samt Hareskoven. Området er præget af mange børnefamilier og mange gode skoler meget tæt på huset.
Huset ligger på en 1.343 m2 stor grund og byder på 12 p-pladser i "gården". Her er 2 separate indgange til både den ene del og den anden del af beboelsen. Derudover har der været indrettet klinik i det rum der på plantegningen benævnes "kontor" Den store af boligerne er på omkring 200 m2. i 1 plan og indeholder: 4 store soveværelser hvoraf det ene har eget walk-in klædeskab samt rummeligt badeværelse. Herudover er der et gæstetoilet i forbindelse med entréen samt yderligere et badeværelse med bruseniche. Her er endvidere et opbevarings/fyrrum samt et stort lyst køkkenalrum med store ovenlysvinduer samt åben forbindelse til stor og meget velfungerende udestue. Stor lys stue med udsigt til den ret fine men overskuelige have med en hyggelig havedam. Fra udestuen samt stue og det ene værelse, er der udgang til havens lækre sydvendte terrasser. Her er også tænkt på bæredygtige løsninger, og her er således både solceller (el) samt solfanger (opvarning af brugsvand) og tillige en stor regnvandsbeholder.
Den anden del af huset der ligger i den nordlige ende af ejendommen byder på en komplet nyrenoveret bolig på ca. 100 m2. Her er 2 gode værelser og mulighed for et 3 soveværelse hvis man sætter en væg op hvor der i dag er en stor gang med skabe. Her er tillige en fin entré, et gæstetoilet samt et stort soveværelse med eget nyt badeværelse. Her er et skønt og lyst køkkenalrum og nyt køkken.
Dette er en ret unik ejendom, der byder på mange muligheder herunder endda mulighed for yderligere tilbygning, da grunden er stor og dermed tillader mange kvadratmeter bebyggelse.
Når du træder ind i en ny fase af livet, stiller det ofte nye krav til dit hjem. Har familien fået vokseværk? Eller er ungerne for længst flyttet ud og børneværelserne blevet til pulterrum?
Vi har samlet en masse tips og idéer, som kan hjælpe dig og give dig tryghed, når du tager hul på et nyt kapitel.
Få tips og inspiration her